To stærke perioder grundlagde sejren. Men sidste periode gav lidt panderynker. Stærke præstationer af Mads Larsen og Jesper Jensen åbner måske døren for en OL-udtagelse.

Frederikshavn White Hawks – Herlev Eagles 5-4 (1-0, 4-0, 0-3)

White Hawks tager hul på 2022 hjemme mod Herlev Eagles, der allerede har været i aktion to gange, hvor det blev til to klare nederlag. Begge gange til Herning Blue Fox, som langsomt trækker fra i toppen af Metal Ligaen. White Hawks skal bygge videre på den fornemme 3-1 sejr i Gigantium mellem jul og nytår. Sidst Høgene mødte Ørnene blev vendelboerne sendt hjem med et 2-0 nederlag. Det skulle gerne revancheres i dag i Nordjyske Bank Arena. Busben eller ej, Herlev skal aldrig undervurderes men hjemmeholdet er favorit. En lille twist til dagens kamp er, at Jesper Jensen og Mads Larsen mfl. vel begge kæmper for en plads i Heinz Ehlers OL-trup.

Dagens dommerkvartet: Steffan Ørvad Frydkjær, Martin Theiltoft Christensen, Alexander Kaptain og Emil Dalsgaard

Første periode

Som ventet kom hjemmeholdet ud og lagde et godt pres på Herlev og fik også spillet sig frem til et par gode chancer. Dog uden at Herlevs keeper måtte hive noget ekstraordinært frem for at afværge. Ca. halvvejs i perioden kom gæsterne lidt bedre med og fik sat er par skud ind på Tadeas Galansky. Efter lidt spil med skiftede momentum, var det så hjemmeholdet, der først kom på måltavlen. Målscore Mads Larsen (ass. Jesper Jensen), der elegant afdriblede Herlev’s keeper Lukas Horak på en flot pasning fra White Hawks kaptajnen. Efter scoringen lugtede hjemmeholdet mere blod og dominansen fortsatte. Herlev var sjælden gæst i Frederikshavns zone. I tiden 15.34 faldt kampens først udvisning og den gik til Herlevs Magnus Lykke 2 min. for Holding. 1.29 igen af perioden måtte hjemmeholdets store svensker Niklas Pavel en tur i straffeboksen 2 min for Interference. Det udnyttede gæsterne prompte og efter flere forsøg mod White Hawks målet fik gæsterne banket pucken ind bag Galansky til stillingen 1-1 med tre sekunder igen. Målscore Anton Johansson (ass. Matthias Asperup) Ikke helt fortjent efter puckbesiddelse og chancer men sådan er hockey heldigvis også engang imellem. Kampen er i øvrigt også et gensyn med den tidligere White Hawks spiller, Mikkel Bertelsen, der nu tørner ud for Herlev Eagles.

Anden periode

White Hawks kom ud med samme udtryk, som i første periode, selv om Herlev fik udlignet i de døende sekunder af første periode, var det stadig hjemmeholdet der dominerede. Allerede 43 sekunder inde i perioden fik Jesper Jensen bragt White Hawks foran 2-1, på en flot pasning fra storspillende Mads Larsen. Han satte den køligt ind mellem benene på Herlev keeper Elmose. Der skulle dog ikke gå mere end et minuts penge; før Herlev var tæt på at udligne igen. Her måtte Galansky have assistance fra ”træværket”. Stillingen 2-1 holdte dog, men Herlev viste stadig tænder. Det fysiske spil begyndt også langsomt at indfinde sig – især fra gæsternes side af, og i tiden 22.46 måtte Herlev for anden gang i kampen i undertal, da Mikkel Holm Skjellerup måtte ud 2 min. for en Cross-checking. Denne gang var det hjemmeholdet som udnyttede overtallet og udbyggede føringen til 3-1. Målscore Nikolaj Kragh-Christensen (ass. Elias Ulander og Aleksi Halme). Tid 23.54. Skudstatistik 18-7 til White Hawks. Der var ingen tegn på at hjemmeholdet stillede sig tilfreds med en 3-1 føring. De kørte ufortrødent på og sad fortsat tung på kampen og Herlev. Herlev kunne sidst i perioden ikke gøre meget andet end at forsvare sig heroisk mod hjemmeholdets totale dominans og med lidt over fire minutter igen af anden periode kunne gæsterne ikke holde stand mere. Oliver Anker fandt en helt blank Radim Piroutek, der sikkert satte pucken ind til stillingen 4-1. I tiden 36.21 måtte Herlev atter i undertal, da Jake Horton måtte ud i 2 min. for High-sticking. I Powerplay blev gæsterne spillet fuldstændig tynd, da en storspillende Mads Larsen fandt Alexander Bumagin, der scorede sikkert til stillingen 5-1. Hjemmeholdets dominans viste sig også i skudstatistikken. 29-10 i hjemmeholdets favør. Det var vel også kun den mest pessimistiske fan, der ikke troede på en hjemmesejr nu.

Tredje periode

Det lå lidt i luften, at det kunne blive en rigtig slem lørdag eftermiddag for Herlev. Bagud 5-1 og uden skyggen af noget der mindede om modtræk, var det vel reelt kun et spørgsmål om sejrens størrelse, uden at forklejne Herlev på nogen måde. Frederikshavn fortsatte dog også med at styre kampens begivenheder og fik spillet sig frem til flere gode chancer og kun stærkt målmandsspil fra Herlevs tjekkiske keeper holdte stillingen intakt på måltavlen. Gassen var måske også gået lidt af White Hawks ballonen, for Herlev fik spillet sig lidt mere ind i kampen og reduceringen kom også i tiden 53.53 ved Peter Emil Lauritzen (ass. Magnus Lykke Johansen) Blot ca. 20 sekunder efter måtte Nikolaj Kragh-Christensen trække en lille nødbremse og modtog en 2 min. for Hooking. Lidt ukoncentreret af hjemmeholdet, der ellers havde haft fuldstændig styr på gæsterne indtil da. Dette overtal udnyttede gæsterne kynisk og reducerede igen til stillingen 5-3. Målscore Alexander Lindqvist Hansen (ass. Matthias Asperup) Nu skulle hjemmeholdet til at hanke op i sig selv og finde tilbage til takterne fra de to første perioder. Med 1.15 igen af tredje periode, tog Herlev træner Patric Wener Timeout og trak selvfølgelig keeperne for at spille 6 mod 5. Det virkede – og Herlev reducerede atter til stillingen 5-4 ved Alxander Lindqvist Hansen (ass. Jake Horton og Andreas Johansson). En kamp, hvor Herlev var fuldstændig nede i sækken, hvor glemte White Hawks at snører den. Det blev til sejr, men en knap så godkendt tredje periode. Skuffende når man fører 5-1 hjemme mod et bundhold men en sejr trods alt. Mon ikke landstræner Heinz Ehlers fik noget at gruble over, efter to toppræstationer fra Jesper Jensen og Mads Larsen.

Næste kam for Frederikshavn White Hawks er lørdag d.15.1. kl.15.00 hjemme mod Esbjerg Energy

Målscore:

10.24: 1-0 Mads Larsen (ass. Jesper Jensen)

19.57: 1-1 Andreas Johansson (ass. Matthias Asperup)

20.43: 2-1 Mads Larsen (ass. Jesper Jensen, Christopher Frederiksen)

23.54: 3-1 Jesper Jensen (ass. Mads Larsen, Aleksi Halme)

35.40: 4-1 Radim Piroutek (ass. Oliver Anker)

37.33: 5-1 Alexander Bumagin (ass. Mads Larsen, Jesper Jensen)

53.53: 5-2 Peter Emil Laurtizen (ass. Magnus Lykke Johansen)

55.33: 5-3 Alexander Lindqvist Hansen (ass. Matthias Asperup)

59.33: 5-4 Alexander Lindqvist Hansen (ass. Jake Horton, Anton Johansson)

Udvisninger Frederikshavn White Hawks: 3 x 2 min.

Udvisninger Herlev Eagles: 3 x 2 min.

Tilskuere: ingen grundet Covid-19


Kampmagasinet Pucken om dagens kamp White Hawks møder Herlev