Nummer 7 eller 8. Det er placeringen, som Frederikshavn White Hawks og Herlev Eagles spiller om, når de mandag aften sætter hinanden stævne i Nordjyske Bank Arena. Eagles har 38 point, og White Hawks har 40, og selv om det er tæt i midterfeltet – der er eksempelvis kun 7 point op til den femteplads, som Esbjerg Energy sidder på – så snerper det til i placeringskampen i øjeblikket, og holdene rører på sig. Så det gælder for både White Hawks og Herlev, at hvis man ser sig som et hold, der skal kravle længere opad i tabellen, så skal der vindes nogle kampe.
White Hawks har nu tre nederlag i træk med i bagagen. Helt efter den linje, der er trukket for holdets præstationer i denne sæson, så vinder og taber man i længere stimer. Hvis altså tre kvalificerer sig til at være en stime. Forhåbentlig stopper det denne gang ved de tre i træk, og det er der i hvert fald to gode grunde til at tro på. For det første er min påstand, at White Hawks – på trods af nederlagene – har fundet et bundniveau, der gør, at man holder sig til i alle kampe. 2-5 hjemme mod Aalborg, 1-4 ude mod Herlev og 2-4 ude mod Odense er ikke overvældende klare nederlag, og i alle opgør – med lidt held her og der, indrømmet – havde man chancen for at få noget med sig. For det andet så har Herlev det bare svært i Frederikshavn. Anderledes kan man ikke tolke det, når københavnerne ikke har vundet her i ordinær tid siden 2008. Det er jo en vild statistik. Jeg gætter på – men hæng mig venligst ikke op på det – at det er den længste serie, som Metal Ligaen kan byde på.
Daniel Trkulja og Tadeas Galansky har ikke været med hos White Hawks i de to seneste kampe. I kassen har Kevin Frydkjær vikarieret for Galansky, og det har han gjort godt. I angrebet har Trkulja været savnet, og forhåbentlig er både han og Galansky til rådighed for Pelle Hånberg mandag