Efter tre sæsoner i Sverige, vender Christian Dreier hjem for resten af denne sæson

Vi kan med stor glæde offentliggøre, at unge Christian Dreier vender hjem til White Hawks efter tre år i Sverige. Allerede som 16-årig drog den talentfulde forward til vores broderland, hvor han har optrådt for Malmø Redhawks og IF Troja-Ljungbys Junior 18 og Junior 20 hold.

Grundet Corona er den svenske turnering aldrig for alvor kommet i gang i denne sæson, og vi har derfor fået en aftale i stand med Christian Dreier gældende for resten af denne sæson. Det er altid glædeligt når en af vores egne vender hjem, og vi ser frem til at få Christian tilbage i den hvide trøje.

Christian Dreier har allerede optrådt på flere af de danske ungdomslandshold, og har i sin tid i Sverige bevist, at han kan lave en masse point.

Vi håber, at Christian allerede kan få debut for White Hawks i morgen i lokalopgøret mod Aalborg Pirates, men det kræver at det sidste papirarbejde går i orden.

Med venlig hilsen

Elite Nord Frederikshavn A/S

 


Video: Nikolaj Krag Christensen VIDEO: Frederikshavn White Hawks - Rungsted Seier Capital