Det her er en optakt, der gælder to kampe. Frederikshavn White Hawks spiller nemlig både fredag og lørdag mod ærkerivalerne fra Aalborg Pirates. Måske bliver den derfor længere, end du er vant til. Men never mind, du læser bare det, du synes tiden tillader.
Det er umuligt at lægge op til kampe i et udsolgt Sparekassen Danmark Isarena fredag og en nogenlunde fyldt Nordjysk Arena lørdag uden at kommentere på opgørene, der har fundet sted lige inden. Dette skriv følger Frederikshavn White Hawks tæt, og derfor berører jeg kun lige Aalborg sporadisk. Pirates spillede onsdag mod SønderjyskE, og lidt overraskende tabte man i overtid med 3-4. Det kan selvfølgelig diskuteres, hvor overraskende nederlaget var, for Aalborg har i denne sæson med mellemrum leveret elendige resultater på sin hjemmebane. Nogle husker måske, at bundproppen Rødovre eksempelvis for nogle uger siden vandt i det nordjyske. Men SønderjyskEs sejr fik vel alligevel de fleste til at rynke brynene, og for ambitionerne om vinde Metal Ligaens grundspil var nederlaget en klar bet for aalborgenserne.
White Hawks var som bekendt også i ilden onsdag, og det blev i sandhed en ond dag. Esbjerg Energy var dukket op i Frederikshavn med et hold, der var decimeret på grænsen til det latterlige. Det var i hvert fald den reaktion, coach Jason Jaspers præsenterede, da jeg talte med ham inden opgøret gik i gang. You gotta laugh at it, and then you move on, var Jaspers kommentar til de fraværende spillere. Ikke desto mindre satte Esbjerg fuldstændigt White Hawks til vægs, og med sine tre kæder og en assisterende sjat – læs: to juniorer, der fik aflastningsminutter på isen – kørte Energy et forsvarstamt og alt for gavmildt høgehold over. Esbjerg vandt 6-3, og det kunne selv den mest entusiastiske høgefan ikke indvende det store imod. Der var store muligheder undervejs til White Hawks – indrømmet – og især i den første periode burde man også have fået hul på Mathias Seldrup i Energy-kassen, men som kampen skred frem, og modløsheden indfandt sig, så var resultatet retvisende.
Dermed fik Patric Weners udvalgte altså den dårligst tænkelige optakt til det opgør, som de fleste allerhelst ser, at et frederikshavnerhold vinder. Frederikshavn mod Aalborg er en moderne klassiker, og selv om det udtryk efterhånden lider under klichéprædikatet, så holder det. Masser af folk, slutpilstendenser på isen og masser af nerve både på og uden for banderne er ingredienser, der altid er en indeholdt i kampene. Aalborg har de senere år haft overhånden i de indbyrdes opgør. Sætter man det lange lys på statistikken, så fortæller den, at Pirates vinder totredjedele af kampene. Så er jeg langt tilbage og har medtaget kampe fra før coronaopholdene, og det er sådan set for at kunne finde den positive linje i dette oplæg. Skåret helt ind til benet – og set over kun de seneste år – så vinder Aalborg faktisk oftere.
To lokalkampe venter altså, og sidst det foregik i Sparekassen Danmark Isarena, var det ikke sjovt at være frederikshavner. Ikke mere om den kamp. De fleste husker scenariet. Jeg vil meget hellere lægge vægten på det, der skete knap en uge senere, da Pirates igen var modstander. For White Hawks rejste sig nemlig som en fugl Fønix af asken, og på hjemmebane og foran et tvivlende og bekymret hjemmepublikum, fik man revancheret sig for en træls blamage. Overtidssejren på 4-3 var på alle måder velkommen, og den satte gang i en god tid for White Hawks, som herefter red på en fornuftig bølge.
Det kan lade sig gøre at vinde i Aalborg. Rødovre og SønderjyskE har vist det for nylig, og White Hawks gjorde det selv i forrige nytårsbrag. 2-1 blev det den gang til høgene. Og så kan det godt være, at man kommer med en irriterende og trælse præstation i bagagen, men der var også gode elementer fra Esbjerg-opgøret, som man kan tage med sig. Jeg vil give tre eksempler: For det første skabte offensiven chancer, og man kom frem til noget brugbart. 3 mål er ikke alverden, og man kunne naturligvis argumentere for, at effektiviteten ikke var i top. Det er jeg enig i, men der blev skabt en del, som især Christopher Frederiksen, Todd Winder og Robin Johansson stod bag, og her er der klart noget at hænge sin hat på. For det andet var man Esbjerg overlegne i specialteams. Høgene tog mange udvisninger, men tillod ikke Esbjerg at score i overtal. Til gengæld konverterede man selv på et overtal og fik sat en reducering ind. Og endelig er der Tadeas Galansky som igen holder højt niveau. Tjekken kunne ikke lastes for ret meget, og ved flere lejligheder var både han og resten af forsvaret udspillet. Men han tog meget derudover og viste, at han stadig holder klasse.
I et interview med Metalligaen.tv efter kampen var anfører Daniel Baastrup Andersen frustreret og inde på urimeligheden af nogle af de fejl, som White Hawks begik mod Esbjerg. Det skal vi have talt om, ellers går det ikke i Aalborg, var essensen af det, som Daniel Baastrup Andersen fik fortalt. Man håber inderligt, at den samtale igen kan føre en halvrevolutionerende omvæltning med sig, så White Hawks kan præsentere sig på den måde, vi alle allerhelst vil se: som et kompetent, aggressivt og vindende ishockeyhold. Vi ved meget mere, når fredag aften går på hæld.
Aalborg Pirates – Frederikshavn White Hawks spilles fredag aften klokken 19.30.
Frederikshavn White Hawks – Aalborg Pirates spilles lørdag aften klokken 19.30.
Husk, du kan se begge kampe på Metalligaen.tv. Og er du en hund efter alle hockeynews, så får du et fyldigt referat her på sitet kort efter, at begge kampe er slut.