Fredag aften i Nordjyske Bank Arena blev en sand festdag, da White Hawks imponerede med en overbevisende 5-1-sejr over de forsvarende danske mestre fra SønderjyskE. Allerede før opgøret havde gæsterne meldt ud, at de ville sætte en stopper for fredagsfesten i Frederikshavn, men sådan gik det langt fra.
Med knap 1.600 tilskuere på plads var der både jubel på isen og på lægterne. White Hawks viste en forrygende energi og tænding, hvilket skabte en festlig stemning i hele Nordjyske Bank Arena. Kombinationen af hårdt arbejde og sprudlende angrebsspil var med til at sikre et resultat, der kan kaldes én af sæsonens bedste hjemmepræstationer.
White Hawks’ sejr giver fornyet tro på tingene frem mod slutspillet, der begynder den 14. marts. Næste test venter i Herning mod rækkens førerhold, og efter den flotte indsats på hjemmebane går Frederikshavns hold til opgaven med selvtilliden i top.
Fakta fra opgøret:
- White Hawks 5 - SønderjyskE 1
- Skud: WH 33 - SE 19
- Udvisninger: WH 4 - SE 5
- Powerplay mål: WH 0 - SE 1
- Faceoffs vundet: WH 31 - SE 18
- Redningsprocent: WH 94,75 - SE 84,85
Målscorere:
- 1-0 C. Frederiksen (assist: Spelling, Thörnberg)
- 2-0 M. Bertelsen (assist: Stenbakken, T. Søndergaard)
- 3-0 S. Benker
- 3-1 D. Madsen
- 4-1 M. Bertelsen (assist: Suistio)
- 5-1 J. Thörnberg (straffeslag)
White Hawks i medierne:
- ”Spillerne udstrålede præcis den vilje og kampgejst, som publikum elsker” – Kanal Frederikshavn
- Karakterbog fra Hockeymagasinet
- Metal Ligaen om kampen
- ”Jeg har ikke så meget at sige til kampen i Frederikshavn” – Cheftræner Casper Stockfisch, SønderjyskE