For White Hawks bød opgøret på to vigtige comebacks. Kaptajn Christian Mieritz og Aleksi Ainali var begge tilbage på isen efter længere tids skadespauser. Det er dejligt at have dem med igen og se dem bidrage fra første skift.
Rungsted kunne efter otte minutters spil bringe sig foran 1-0. White Hawks stod dog godt imod og spillede sig frem til flere fine muligheder undervejs i perioden, men marginalerne var ikke med os.
I anden periode var det Frederikshavn, der satte sig på spillet. Presset blev større og større, og efter 12 minutters spil kom den forløsende scoring. Jaeden Martin dansede elegant forbi sin direkte oppasser på blå linje og sendte et skud mod mål, som Supporternes Spiller, Maurizio Colella, flot styrede i nettet til 1-1. Scoringen udløste stor jubel i udebaneafsnittet – tak for den stærke opbakning!
Tredje periode blev en tæt og intens affære med få chancer. Desværre faldt afgørelsen to minutter før tid, da Rungsted fik pucken i nettet til 2-1. Coach Mario tog timeout og satsede med en ekstra markspiller, men trods et solidt pres lykkedes det ikke at finde den udlignende scoring.
Mål og assists
1. periode
🕗 08:04 | 1-0
Peski A.
Assists: Ahlberg V. + Buncis F.
2. periode
🕒 12:44 | 1-1
Colella M.
Assists: J. Martin + R. Søndergaard
3. periode
🕔 17:38 | 2-1
Whitney S.
Assists: Peski A. + Welin T.
🔥 Næste opgave 🔥
Der er heldigvis hurtigt mulighed for revanche, når White Hawks allerede søndag er tilbage på hjemmeis i Nordjyske Bank Arena.
🆚 Sønderjyske
🕒 Kampstart kl. 15.00
🎁 Frederikshavner-kalenderens låge nummer 14:
Gratis adgang for to personer + en pose chips til hver!
👧👦 Gratis entré for børn til og med 15 år
🎓 Gratis entré for studerende med gyldigt studiekort
Vi håber på stor opbakning fra tribunerne. Lad os tage tre point sammen! 🦅💙🤍