Metal Final 4 sejren i Aalborg tidligere på året, gav samtidig White Hawks billet til deltagelse ved Continental Cup 2020/2021.

Det er efterhånden 18 år siden White Hawks sidst var ude og spille europæisk, så derfor er det med spænding hele klubben på fredag ser frem til lodtrækningen.

-Lodtrækningen foregår online, og vi er naturligvis meget spændte på hvilke hold vi skal spille imod. Det er altid spændende at møde hold fra andre lande, og der står uden tvivl stor respekt om dansk ishockey, efter SønderjyskE´s flotte triumf tidligere i år. Den vil vi selvfølgelig prøve at leve op til, men i første omgang glæder vi os dog over at vi har kvalificeret os til Continental Cup, lyder det fra direktør Henrik Andersen.

Som tidligere udmeldt, har Elite Nord Frederikshavn A/S ansøgt om værtskabet for White Hawks pulje. Ifølge Henrik Andersen har man ikke fået nogle indikationer på om puljespillet afvikles i Frederikshavn. Det må vi derfor ligeledes afvente med at få oplyst på fredag.

Vi forventer at kunne opdatere lodtrækningen direkte på vores Facebook side, fredag formiddag fra klokken 9:45. Selve lodtrækningen finder sted klokken 10:00.

 


WHITE HAWKS FÅR overkommelig modstand i Continental Cup VIDEO: Check til White Hawks