Frederikshavn White Hawks har haft det umådeligt svært mod Odense Bulldogs den senere tid. Hele 6 gange i træk har Bulldogs kunnet trække sig sejrrigt ud af kampe i Nordjyske Bank Arena, og de seneste 8 indbyrdes opgør er alle endt med fynsk sejr. Især fysisk har Odense kunnet sætte sig på White Hawks. Desværre var i aften ingen undtagelse.
Inden kampen gik i gang blev Thomas Søndergaard hædret for at have trukket den blå/hvide høgetrøje over hovedet 600 gange. På nær en enkelt afstikker til Herlev har Søndergaard brugt hele sin ishockeytid i Frederikshavn. En rigtig klubmand. Og så måtte høgene igen undvære Emil Marcussen og Mads Falborg Iversen. Det lysner dog med sidstnævnte.
White Hawks indledte friskt og pågående, og efter kun et lille minut fik Jonas Jakobsen en dobbeltchance, som Mitch Gillam i Bulldogs-kassen dog klarede. Tempoet var højt indledningsvist, og der skete noget i begge ender. Justin Hamonic var tæt på at overliste Tadeas Galansky, da han tog køkkenvejen og risikerede de tæsk, det kan give. Men Galansky var på sin plads. I det hele taget var det en åben og ret seværdig ishockeykamp, tilskuerne blev budt. Det kan godt være, White Hawks ligger sidst i tabellen, men fighten var der i aften ikke noget at klage på. Og chancerne kom også. Ikke i en lind strøm, men indimellem, og et fint opspil mellem Mikkel Bertelsen og Pontus Englund var tæt på at gøre sidstnævnte til målscorer. Igen klarede Gillam dog. Forinden havde Odense dog haft den klart største mulighed. Jacob Heljemo opsnappede pludselig en tilfældig puck, og fra sin placering i slottet forsøgte han at afslutte med det samme. Galansky var ude af position, og chancen tilhørte den kategori, som handler om sikker scoring. Til gengæld ramte Heljemo ikke pucken ordentlig, og derfor ingen scoring.
Man noterede i øvrigt, at White Hawks ved flere lejligheder var i stand til at køre pucken rundt i angrebszonen. Det har det knebet med tidligere i år, men i aften gav det nogle lige-ved-næsten-muligheder, og selv om man ikke kom frem til det helt store, så lignede det noget. Odense afsluttede mest i perioden, og de havde også de største muligheder, men igen strandede det hele på Galansky. Skudstatistikken sagde 15-4 til Odense, men for en gangs skyld gav den ikke et entydigt billede af opgøret. White Hawks var meget mere med i den første periode, end de tal antydede.
Den anden periode startede, som den første sluttede. Odense mest aggressive og mest på pucken, men White Hawks forsøgte at slå til i kontraer, når mulighederne bød sig. Bulldogs kunne være kommet foran efter et minuts spil, da Martin Larsen med et slagskud ramte stolpen. Og kort efter illustrerede Tadeas Galansky igen, at han er en klassekeeper. Mikkel Hansen blev sat op og skød med det samme, men Galansky sideforflyttede sig og reddede flot. Jacob Stridsberg havde høgenes første afslutning med et trækskud fra blue line. Det blev ikke farligt. Det gjorde det derimod i den anden ende kort efter. Jacob Heljemo var helt fri og havde tid nok til at finde et hul bag den tjekkiske troldmand hos White Hawks, men det lykkedes ikke. Efter små fem minutters spil kom kampens første udvisning, og den tilfaldt White Hawks. Odense i powerplay, og kort inde i det blev det til en ny udvisning til høgene, som herefter spillede 3 mod 5. Denne gang måtte Jonas Jakobsen ud i to minutter, og det kunne man ikke holde til. Harijs Brants skulle kun bruge få sekunder til at bringe sit hold foran. Brants blev fint sat op af Joakim Thelin.
Odense var stadig i powerplay og fik skabt et par chancer. Da høgene blev fuldtallige tog de straks en ny udvisning. Igen var det Jonas Jakobsen, der måtte ud at sidde. Denne gang for delaying the game. Det er ikke vejen frem at være i undertal, og det gav målet til 0-2. Så lignede det hele noget, man har set tidligere i denne sæson. Høgene egentlig godt med, men så ramler korthuset. På det tidspunkt sagde skudstatistikken 25-6 i Odense favør.
I minutterne efter den anden Odense-scoring fik White Hawks organiseret sig mere i offensiv zone, og det gav et par afslutninger mod Mitch Gillams mål, og der kom også en reducering. Pontus Englund sendte en puck afsted fra Blue Line, og den gik hele vejen. Jubel i Nordjyske Bank Arena, og så voksede et lille håb frem igen. Umiddelbart efter var der nye tæt-på-chancer til høgene, der dog også ved et par lejligheder kunne være kommet endnu mere bagud. Det er næsten overflødigt at nævne, at der stod en tjekkisk keeper i vejen for Odense. Igen i aften holdt han sit hold inde i opgøret. Ikke flere scoringer i den anden periode. Odense foran 2-1, og det var helt fortjent. Bulldogs kunne – og burde måske – have været mere komfortabelt foran. Men spændingen var intakt inden sidste periode.
Odense skulle kun bruge 2 minutter af den tredje periode til igen at bringe sig foran med 2. Todd Winder forsøgte at køre pucken ind i Bulldogs-zonen, men hans afslutning ramte en Odense-skøjte, og så stak Markus Jensen afsted. Jakob Heljemo fandt ham med en fin pasning, og Jensen udplacerede Tadeas Galansky. Så var det atter op ad bakke for hjemmeholdet, der i pausen sikkert havde givet hinanden håndslag på, at nu skulle den have én på frakken. Sebastian Ehlers gjorde det kort efter til 4-1 til Odense, og så lignede det for alvor nederlag nummer 11 i træk. Mikkel Bertelsen fik sat en reducering ind kort efter – det var hans første sæsonmål – og det var på en tilfældighed. Bertelsen var ikke selv klar over, hvor pucken var. Den ramte hans skøjte og gik ind.
White Hawks tog en ny udvisning efter små ti minutter af tredje periode. Odense fik ikke meget ud af overtallet, og så ventede man spændt på at se, om hjemmeholdet kunne mobilisere en slutspurt. Pontus Englund var yderst tæt på en ny reducering, da han hamrede et slagskud på stolpen. Kort efter fik Odense sin første udvisning, og det gav kampens første overtal til White Hawks. Det lignede det sidste halmstrå for høgene, og man satte da også et godt og flittigt afsluttende powerplay op. Målet kom bare ikke. Det gjorde det derimod et par minutter senere. Pontus Englund spillede en stor kamp i aften, og med en baghånd bragte han for alvor optimismen tilbage i Frederikshavn. Så tog Patric Wener Galansky ud, og White Hawks spillede 6 mod 5. Det gav febrilsk spil i Odense-zonen, og der blev pludselig skabt store muligheder. Rasmus Lahnaviik afsluttede fra tæt hold, men desværre i griberen hos Mitch Gillam. Patric Wener tog sin timeout med 27 sekunder igen. Pucken var i offensiv zone, og man satsede hele butikken. Så gik det, som det ofte går: scoring i åbent mål, og Odense rejser fra Frederikshavn med en sejr på 5-3.
White Hawks rakte ikke til i aften. Der var fight og intensitet undervejs, og især i den første periode var det lige. Men Odense tog over og vinder for syvende gang i træk (!) i Nordjyske Bank Arena.
25.38: 0-1: Harijs Brants (Joakim Thelin)
29.00: 0-2: Sebastian Ehlers (Brants, Thelin)
31.34: 1-2: Pontus Englund (Stenbakken)
41.59: 1-3: Markus Jensen (Heljemo)
43.58: 1-4: Sebastian Ehlers (Thelin)
45.33: 2-4: Mikkel Bertelsen (Englund)
58.08: 3-4: Pontus Englund
59.42: 3-5: Joakim Thelin (Skvorcovs)
Tilskuere: 882