Kære fans og sponsorer
Vi har fornøjelsen af at invitere jer til et eksklusivt informationsmøde i Nordjyske Bank Lounge søndag den 1. marts kl. 13:00, inden kampen mod Odense.
Indgang på bagsiden af skøjtehallen.
Dagens program:
- Velkomst og introduktion ved formand Peter Conradsen.
- Præsentation af ny cheftræner – hør om hans filosofi, visioner og tilgang til holdet.
- Gennemgang af det sportslige setup – hvordan vi arbejder med trup, stab og struktur. Få indsigt i, hvordan vi arbejder på og uden for isen for at styrke holdets præstationer og fremtidige succes.
- Talentudvikling og fremtidens spillere – et indblik i klubbens udviklingsstrategi.
- Målsætninger og vejen frem – ambitioner for den kommende sæson og de næste år.
- Åben spørgerunde – mulighed for at stille spørgsmål til cheftræneren og den sportslige ledelse. Her er alle spørgsmål velkomne.
Under mødet er klubben vært ved en forfriskning – vælg mellem øl eller sodavand – så I kan nyde noget lækkert, mens vi deler informationerne.
Vi glæder os til at byde jer alle velkommen til en spændende og informativ eftermiddag, hvor den kommende cheftræner og klubbens ledelse fortæller om det sportslige setup, og hvor alle får mulighed for at komme til orde i spørgerunden.
Tilmelding er ikke nødvendig – mød blot op og vær med!
Med venlig hilsen
Frederikshavn White Hawks