Fredag aften er der returopgør i de nordjyske træningskampe, når Sparekassen Danmark Isarena byder indenfor til et nyt slag mellem de to lokalrivaler Aalborg og Frederikshavn. Onsdag aften var det som bekendt høgene der trak det længste strå, da man vendte 1-3 til 6-3 i den sidste halvdel af kampen. White Hawks manglede til den kamp Jared Freadrich, og han er også fraværende i morgendagens opgør. Pirates havde også nogle spillere siddende udenfor, men derfor blev det alligevel en ganske god og underholdende første kamp i sæsonen.

Nu gælder det andendagsgildet, og White Hawks assisterende kaptajn, Rasmus Søndergaard, ser her frem mod morgendagens kamp.

-Jeg synes faktisk vi fandt en god rytme i spillet i går, og den skal vi forsøge at arbejde videre ud fra igen i morgen. Der er naturligvis ting der hele tiden skal arbejdes med til træning, og det skal vi forsøge, men ellers synes jeg bare vi skal ud og give den gas igen i morgen i Aalborg. Det var fedt i går, med mange folk på lægterne, og så var det naturligvis også dejligt at vinde, selvom det var en træningskamp.

Den assisterende kaptajn beretter om god kemi i White Hawks truppen.

-Vi har haft en rigtig god opstart, hvor der har været god stemning på holdet. Der bliver arbejdet hårdt til træning, både om morgenen og eftermiddagen, og alt i alt fungerer det bare fint. Samtidig synes jeg de nye spillere er faldet utrolig godt til i truppen, så jeg har en god tro på det her nok skal blive godt, lyder det fra Rasmus Søndergaard.

Vi håber at se mange White Hawks fans til kampen i morgen aften i Aalborg, hvor der er kampstart klokken 19:30.


White Hawks tabte tæt opgør i Aalborg Video: Christian Schioldan