Men først et tilbageblik på fredagens kamp, og et historisk øjeblik
En flot første periode, hvor White Hawks satte sig på det meste - med en føring på 4-2 og en Christopher Mulberg der satte skiven i rusen for første gang i den 21 åriges karriere på White Hawks mandskabet - tillykke til Christopher med den flotte scoring - mon det er et tegn på flere fra den unge back?
Selvom kampen endte i et bittert nederlag, var der flere lyspunkter at finde. Målscorerne var Thomas Søndergaard med to scoringer, Gorm Topholt, Brandon Frattaroli og naturligvis Mulberg. Holdet producerede chancer og fandt vejen til nettet hele fem gange - et vigtigt element, som har manglet de seneste kampe - fortsætter det tirsdag aften med Esbjerg?
Tirsdag venter formstærke Esbjerg
Todd Winder og Esbjerg Energy kommer til Frederikshavn med stor selvtillid efter sejre i 4 af deres seneste 5 kampe. 5-1 over Rødovre og 7-3 over Pirates viser, at vestjyderne har ramt et offensivt momentum. Winder - tidligere White Hawks spiller - fører an med 29 point i 24 kampe. Han virker altid ekstra tændt, når han vender tilbage til Nordjyske Bank Arena. Men mon ikke hans gamle holdkammerater er klar til at sende ham og Esbjerg tomhændede tilbage til Vestjylland?
Der arbejdes intenst bag kulisserne for at få skadede profiler tilbage i truppen. Fredag viste Alexander Lunsjö stor holdmoral og forsøgte at spille trods en skade - et tydeligt bevis på sammenholdet og den kultur, der er skabt den seneste måneds tid.
Hele truppen skal løfte
Skal White Hawks tage en vigtig sejr tirsdag, kræver det en ekstra indsats fra alle mand. De spillere, der normalt har en mindre rolle, skal fortsat steppe op - og hvis holdet kan ramme samme offensive effektivitet som i fredags, har vi et stærkt udgangspunkt.
Ben Freeman: “Vi er en modstandsdygtig gruppe - og vi går efter tre point”
White Hawks topscorer Ben Freeman ser positive elementer fra fredagens kamp, som holdet skal bygge videre på. Han fremhæver, at holdet gjorde et fremragende arbejde med at komme ind foran mål og skabe trafik, hvilket gjorde det svært for Odenses keeper. Ifølge Freeman er nøglen at blive ved med at komme i de farlige områder, hvor målene opstår.
Om kampen mod Esbjerg siger han, at det bliver en stor udfordring, men at holdet er en sammentømret og modstandsdygtig gruppe, hvor alle arbejder målrettet efter tre point. Han understreger, at nøglen bliver at stå sammen og spille som ét hold.
Freeman peger også på, at vejen tilbage på sporet handler om hårdt arbejde og kvalitet i træningen. Træningspas skal ligne kampe, fejl skal minimeres, og holdets attitude skal være præget af fokus og beslutsomhed - alt sammen med ét mål for øje: at vinde hockeykampe.
Publikums støtte var stærk - og bliver vigtig igen
En af de vigtigste observationer fra fredagens kamp var den flotte opbakning fra lægterne. Nordjyske Bank Arena viste stor opbakning på lægterne, og det løftede spillerne fra første puckkast. Den støtte betyder langt mere end de fleste tror - og den kan blive afgørende igen tirsdag aften kl. 19:00.
Så Frederikshavn: Kom og støt jeres hold! Sammen jagter vi sejren!
Praktisk information
Kampstart: 19:00
Dørene åbner: 18:00
Julegaveindsamling til Barnets Blå Hus
I morgen samler vi julegaver ind til børn og unge i Frederikshavn.
Vi opfordrer alle til at tage en gave med til gavebordet ved hovedindgangen.
-
Max værdi: 300 kr
-
Aldersgruppe: 4-14 år
-
Pak gerne ind
-
Notér alder og køn på pakken
Alle børn fortjener en god jul - er du med?
Læs mere her: https://blaakors.dk/vores-arbejde/hjaelp-til-boern-og-familier-fra-hjem-med-misbrug/frederikshavn
Gratis entré for studerende
Studerende med gyldigt studiekort kommer gratis ind.
Børn og unge til og med 15 år har også gratis adgang.
Billetter
Mangler du billet eller siddeplads? Køb her:
https://shop.whitehawks.dk/kampe/wh-ee-091225
White Hawks Webshop
Skal en ung WH-fan forkæles til jul? Se de nye varer her:
https://www.whitehawksshop.dk/