Det er med umådelig stor sorg og tristhed, at vi har modtaget beskeden om, at Peter Glad er afgået ved døden tirsdag den 22. november

Vores kære ven er ikke længere hos os.

Det er med umådelig stor sorg og tristhed, at vi har modtaget beskeden om, at Peter Glad er afgået ved døden tirsdag den 22. november.

Peter Glad var en dygtig medarbejder, vellidt hos spillere, ledere og alle der kom i skøjtehallen. Peters store interesse for ishockey gjorde det muligt for ham, at bestride mange forskellige roller i FIK og Elitenord. Først som spiller i FIKs ungdomsafdeling, senere på førsteholdet, og sidenhen som hjælpetræner for Eliteholdet. I de sidste 20 år var han udstyrsansvarlig for Frederikshavn White Hawks. Peter styrede lageret med hård hånd, som kun han kunne gøre. Først en skideballe efterfulgt af et smil og ordene, lad os se på det min ven.

Vi må nu indse, at vi har mistet en kær og god ven samt en dygtig og vellidt medarbejder

For Ishockeyen i Frederikshavn er dette et stort tab, men intet imod det tab, som Peters familie må bære. Vores tanker og dybe medfølelse går til Peters familie.

 

Æret være Peter Glads minde.

 

På vegne af Elitenord

René Jørgensen


White Hawks møder Esbjerg i skyggen af tragedie HETAG HØJDEPUNKTER: SE MÅLENE fra Frederikshavn-Rødovre lige her