Det er med stor stolthed vi i Elite Nord Frederikshavn A/S kan offentliggøre, at vi har lavet en lejeaftale med 22-årige Joachim Blichfeld gældende indtil NHL camp starter op,
Et kæmpe scoop for Frederikshavn White Hawks, at få denne lejeaftale i stand med Joachim og hans arbejdsgiver i San Jose Sharks.
Joachim Blichfeld har siden 2016 spillet i USA, hvor han samme år blev draftet af San Jose Sharks. Han har spillet med stor succes i WHL for Portland Winterhawks, og for San Jose Barracuda i AHL. Her har Joachim Blichfeldt produceret point i massevis, og det gav ham i sidste sæson en plads på San Jose Sharks NHL mandskab i tre kampe.
Det er altid dejligt at få spillere af egen avl hjem igen, selvom det ikke lå i kortene det skulle være allerede nu. Men pandemien har gjort at ishockeyen ligger stille flere steder i verden, og derfor er vi glade for vi kan hjælpe Joachim med kamptræning i Metal Ligaen, hvilket hans klub også ser som en god investering for dem, når ligaerne i Nordamerika igen starter op.
Joe Will, Vice President and Assistant General Manager i San Jose Sharks, udtaler følgende.
“We´re pleased to loan Joachim to Frederikshavn so he can continue his development as a National Hockey League prospect. The San Jose Sharks are impressed by the quality young player development currently taking place in Denmark”
Joachim Blichfeld udtaler følgende.
”Jeg glæder mig rigtig meget til at spille for White Hawks, og ser frem til at spille i Metal Ligaen, som er første gang jeg skal prøve det. Jeg synes, White Hawks har et godt hold med en masse gode spillere, og det er et hold der kan komme langt i denne sæson. Jeg ser frem til at blive en del af holdet, hvor jeg forhåbentlig kan bidrage med en masse offensivt hockey, og lave nogle mål”
Joachim træner lige nu med sine nye holdkammerater, og får debut i aften i kampen mod Rungsted på udebane.
Med venlig hilsen
Elite Nord Frederikshavn A/S