Finske Elias Ulander på ny kontrakt med White Hawks

Vi lærte ham at kende kort i sidste sæson, hvor han gjorde et godt indtryk i de 12 kampe det blev til for de hvide høge. 24-årige Elias Ulander tager en ny tørn i Frederikshavn White Hawks, hvor backen har underskrevet en et-årig aftale.

Vi så store prøver på Elias Ulanders kvaliteter i den tid vi havde ham i sidste sæson. Offensiv indstillet back, der har et stort overblik på isen. En spiller, der passer perfekt ind i det system Jari Pasanen vil spille. Samtidig får vi en spiller ind der kender klubben, og mange af holdkammeraterne, så det er en spiller, der vil glide ind på holdet med det samme.

Elias Ulander siger selv om kontrakten med White Hawks.

”Jeg er virkelig begejstret for at komme tilbage til Frederikshavn og White Hawks. Jeg tror, vi får et rigtig godt hold i den kommende sæson, og jeg glæder mig til at spille sammen med mine holdkammerater i det kommende år”

Vi glæder os til at følge Elias Ulander i den kommende sæson, hvor vi har store forventninger til, at han udvikler sig endnu mere som ishockeyspiller. Derudover kan han bidrage med den erfaring han allerede har fået ind under huden, efter hans godt 100 kampe i de to bedste finske ligaer.

Elias Ulander ankommer til Frederikshavn allerede her i eftermiddag, og vi glæder os til at byde ham velkommen tilbage til klubben.

Med venlig hilsen

Elite Nord Frederikshavn A/S


BILLETSALGET TIL DANMARK-FRANKRIG ER ÅBENT Video: Jeppe Vinther