Arvid Caderoth er uddannet hos det anerkendte svenske talentakademi Frölunda, og han har fået god respons fra sine tidligere trænere. Han er en udpræget ledertype, som bringer både fysik og rutine til isen. Samtidig er han kendt for at være stærk på faceoffs.
De seneste fem år har Caderoth spillet i Nordamerika, senest for Greenville Swamp Rabbits i ECHL, der er den tredjebedste række i Nordamerika. Hans bedrifter inkluderer desuden deltagelse i training camp for Los Angeles Kings, hvor han blandt andet nettede i en træningskamp. Allerede som ungdomsspiller i Frölunda bar Caderoth anførerbindet i seks år fordelt på J16-, J18- og J20-holdene, og han var ligeledes kaptajn i to sæsoner hos det amerikanske collegehold Michigan Tech.
Hos Frederikshavn White Hawks ser vi meget frem til at få Arvid Caderoth ind i truppen, hvor vi forventer, at han vil bidrage med lederskab, hårdt arbejde og solidt spil i begge ender af banen. Arvid kommer til at spille med nummer 39 bag på White Hawks trøjen.
Vi byder Arvid Caderoth hjerteligt velkommen til Frederikshavn White Hawks og ser frem til en spændende tid i White Hawks trøjen!
Debut på søndag mod Herlev
Arvid Caderoth forventes at få debut i søndagens hjemmekamp mod Herlev, der spilles kl. 15:00 i Nordjyske Bank Arena. Skal du være med til at byde vores nye svenske center velkommen, kan du sikre dig en billet allerede nu via:
https://shop.whitehawks.dk/kampe/FWHHE160225
Kampen starter kl. 15:00, og der vil være autografskrivning med spillere fra Frederikshavn White Hawks efter slutfløjtet. Vi glæder os til at se jer på tribunerne og håber på en fantastisk eftermiddag med masser af god ishockeystemning!
-----------------------------------------------
Nøgletal fra karrieren
Ifølge EliteProspects.com har Arvid Caderoth gennem årene leveret solide statistikker både i Sverige og i Nordamerika.