Er du studerende? Så får du nu en unik chance, for at se top-ishockey i Nordjyske Bank Arena i Frederikshavn, helt gratis, hver eneste gang White Hawks stiller op i denne sæsons Metal Liga grundspil. Det kræver blot et gyldigt studiekort.

-Tilbuddene til de unge mennesker i dag er mange, og stort set alt hvad man som ung gerne vil, koster penge. Det vil vi gerne lave om på, så har du et gyldigt studiekort, kan du komme ind til samtlige kampe i grundspillet helt gratis, når vi spiller på hjemmebane, lyder det fra marketing koordinator i Elite Nord, Jonas Jensen.

De studerende får en sektion i Nordjyske Bank Arena, som er forbeholdt dem.

-Vi kommer til at allokerer et område i den sydlige ende af hallen, hvor vi i samarbejde med Rockstar Energy, får lavet en ny og spændende sektion til de unge studerende. Vi ved, det er vigtigt for de unge, at kunne hygge sammen, og nu får de det her samlingspunkt, som vi kalder Rockstar Sektionen. Her håber vi på, der kommer fest og farver, og ikke mindst en masse god stemning, lyder det fra Jonas Jensen, der fortsætter.

-Vi vil gerne højne interesseren for ishockey i både lokalområdet og hele Vendsyssel. Vi vil gerne bygge videre på den lydkulisse, som vores fanklub i forvejen byder ind med hver hjemmekamp. Med dette tiltag, og flere andre i løbet af sæsonen, har vi en forventning om, at være på rette vej. For spillerne, betyder det uendelig meget at have den ekstra spiller på isen i form af publikum. Det er de små marginaler, der kan afgøre hockeykampe lyder det fra Jonas Jensen.

Første hjemmekamp for Frederikshavn White Hawks er fredag d 13/9, hvor Rødovre kommer på besøg.

Som studerende viser man blot sit gyldige studiekort i døren.

Med venlig hilsen

Elite Nord Frederikshavn A/S

 

 


OPTAKT: Aalborg Pirates - White Hawks SPELLING-HATTRICK: White Hawks besejrede de danske mestre i sidste test