Onsdag sidst på eftermiddagen landede 29-årige Oleg Yashin i Danmark. Den russiske forward har underskrevet en et-årig aftale med White Hawks, og vi ser meget frem til at have Oleg Yashin i truppen til den forestående sæson.

Oleg Yashin har blandt andet spillet 10 sæsoner i KHL, hvor han for tre år siden spillede sammen med Alexandr Bumagin. De to har holdt kontakten lige siden, og Bumagin har været med til at få kontakten mellem Oleg Yashin og White Hawks op at stå.

Igennem de snakke vi har haft med Oleg Yashin, er vi overbevist om det er en sulten spiller der kommer til klubben. Hans alder på blot 29 år, gør at han stadig har flere af de gode ishockey-år tilbage i sig. Vi tror på, vi får en stor profil i ligaen, og vi glæder os rigtig meget til at se vores nye russiske spiller i aktion i den hvide trøje.

At spille i KHL borger for kvalitet, hvilket vi også har set med Bumagin, da han ankom for små to år siden. Vi har store forventninger til Oleg Yashin, der er ankommet til byen med sin kone og deres søn.

Vores nye russiske spiller taler ganske fornuftigt engelsk, så kommunikationen med holdkammerater og trænere bliver heller ikke noget problem. Han kan bruges både som LW og Center. Han træner for første gang med truppen her til formiddag.

Oleg Yashin stiller op for White Hawks i trøje nummer 50.

Velkommen til Oleg og hans familie, som vi glæder os til at lære rigtigt at kende de kommende uger.

Med venlig hilsen

Elite Nord Frederikshavn A/S


Information vedrørende billetter til lørdagens træningskamp VIDEO: Ny spiller hentes i lufthavnen