Frederikshavn White Hawks styrker sit erhvervsfundament med endnu en stærk hovedsponsor: Den traditionsrige lokale entreprenør Trigon fortsætter som hovedsponsor for Vendsyssels største sportsflagskib.

Stærke rødder i Frederikshavn - og byggeopgaver i hele Nordjylland. Trigon løser bygge- og anlægsopgaver i hele Nordjylland - fra Aalborg til Skagen. Men uanset hvor projekterne fører dem hen, er og bliver de en Frederikshavner-virksomhed med stærke, lokale rødder.
Trigon har i årevis været en fast bestanddel af White Hawks’ sponsorfamilie, og begge parter glæder sig over, at samarbejdet nu fortsætter i en endnu mere forpligtende form.

- Vi er meget stolte over, at Trigon fortsætter som hovedsponsor. Trigon er ikke bare en erfaren og professionel aktør - de er også en del af det lokale DNA og har bakket op om Frederikshavn White Hawks i mange år. Denne forlængelse er et stærkt signal om, at vi i fællesskab ønsker at løfte Vendsyssel og bringe både sporten og erhvervslivet tættere sammen, udtaler direktør i Frederikshavn White Hawks, René Jørgensen.

Hos Trigon ser man sponsoratet som en naturlig forlængelse af virksomhedens lokale engagement - og som en platform med høj værdi.

- Det betyder meget for os i Trigon at bakke op om det lokale - både i erhvervslivet, foreningslivet og fællesskabet. Netop derfor er vi glade og stolte over at kunne fortsætte det gode samarbejde med Frederikshavn White Hawks, som vi har været en del af i mange år. Vi ser frem til endnu en sæson med fart på isen og stærkt sammenhold - både på og uden for banen, siger direktør Tobias Melander.

Det nye hovedsponsorat betyder, at Trigon fortsat vil være markant til stede i Nordjyske Bank Arena og i klubbens visuelle udtryk. Sammen med partnere som Trigon arbejder White Hawks målrettet på at skabe de bedste forudsætninger - både for sportslig succes og for at styrke erhvervslivet i hele regionen.

Læs mere om Trigon her >>


PRESSEMEDDELELSE: White Hawks forlænger med nummer 56 - Alexander Lunsjö Publikumsfavoritten Jaeden Martin forlænger med Frederikshavn White Hawks