Alexander Lunsjö bliver en del af White Hawks i endnu en sæson. Den teknisk stærke svensker med næse for mål og 35 point i sidste sæson har forlænget sin aftale med klubben. Læs mere om forlængelsen og hans egne ord her.

Frederikshavn White Hawks kan med stor glæde offentliggøre, at den svenske forward Alexander Lunsjö fortsætter i den hvide trøje. Den 28-årige svensker kom til klubben op til sidste sæson og imponerede med 35 point i 44 kampe - en markant offensiv profil, som både fans, holdkammerater og stab hurtigt tog til sig.

Lunsjö er en teknisk stærk og målfarlig forward, som med sit gode overblik og hurtige beslutninger skaber chancer i alle situationer. Han er samtidig en professionel og vellidt personlighed, der bidrager positivt både i omklædningsrummet og overfor klubbens mange samarbejdspartnere.

Cheftræner Fredrik “Fredda” Johansson udtaler:
"Alexander kom ind og satte et tydeligt aftryk fra første dag. Han er en spiller, der kan vinde kampe med sin offensiv, men han arbejder også hårdt i begge ender af banen. Vi har brug for spillere, der både kan levere point og være rollemodeller - og Lunsjö passer perfekt ind i det billede. Det er en vigtig forlængelse for os."

Alexander Lunsjö selv siger om forlængelsen:
"Jeg er rigtig glad for at fortsætte i Frederikshavn. Jeg har følt mig hjemme siden dag ét, og jeg kan mærke, at klubben vil noget ambitiøst. Vi har en stærk kerne og fantastiske fans, og jeg glæder mig til at bygge videre på det, vi startede sidste sæson."

Med kontraktforlængelsen af Alexander Lunsjö har White Hawks sikret sig endnu en vigtig brik i jagten på en stærk 2025/26-sæson.

Se Lunsjös statistik her:
🔗 eliteprospects.com/player/163384/alexander-lunsjo


PRESSEMEDDELELSE: Trigon og Frederikshavn White Hawks fortsætter det tætte parløb - nyt hovedsponsorat på plads