I Elite Nord Frederikshavn A/S har vi fået en unik mulighed for at leje en stærk lettisk back af Toronto Maple Leafs, og det er den 22-årige lettiske landsholdsspiller Kristians Rubins, der ankommer senere i dag til Frederikshavn.

Det er med stor glæde vi kan præsentere ham på en lejeaftale, som er gældende til at NHL Camp starter op, og som forventelig er i december/januar. Men ingen ved om det sker, og derfor kan det ende med at Kristins spiller hele sæsonen i White Hawks.

Vi får en spiller tilknyttet, der er meget erfaren på den internationale scene, trods sine kun 22 år. De seneste tre sæsoner har han spillet i Nordamerika, hvor det er blevet til 62 optrædener i AHL. Kristians er en fysisk stærk spiller med sine 194 cm og 100 kg.

Kristians Rubins er ejet af NHL klubben Toronto Maple Leafs, hvor vi efter flere gode samtaler med klubbens ledelse, er nået til enighed om denne lejeaftale, og vi har fået denne udtalelse fra selveste Kyle Dubas som er General Manager i Toronto Maple Leafs;

” We are pleased with the cooperation established between Frederikshavn, Jay Grossman and our organization. This will provide Kristians with an excellent opportunity to continue to play prior the start of NHL training camp”

Det er en meget respekteret ung lettisk landsholdsspiller vi får til Frederikshavn, og det er en god mulighed for os, til at forstærke os på back-siden, og samtidig er det Kristians Rubins mulighed for at komme tilbage i kampform, efter en lang Corona pause.  

Kristians Rubins udtaler følgende.

”Jeg er rigtig glad for at komme til Frederikshavn White Hawks, og jeg kan ikke vente med at møde alle mine nye holdkammerater, staben og klubbens fans. Det bliver godt at komme til at spille noget hockey”.

Kristins Rubins ankommer til Frederikshavn i dag og hvis spillertilladelsen falder på plads, får han allerede debut på tirsdag i udekampen mod Esbjerg.

 

Med venlig hilsen

Elite Nord Frederikshavn A/S


Information omkring billetter til søndag den 11. oktober VIDEO: Søndergaard & Brinkman