Vi kan med stor glæde offentliggøre, at vi har indgået et partnerskab med Royal Unibrew A/S gældende de næste fem år.
WH-direktør René Jørgensen siger følgende:
“Vi er super glade for denne aftale, og vi ser meget frem mod det kommende samarbejde med Royal Unibrew A/S. Det er en stor og vigtig aftale for os”.
Af sortimentet kan nævnes blandt andet Pepsi og de yderst populære Pepsi Max og Faxe Kondi.
Direktør René Jørgensen fortsætter: “Royal Unibrew A/S har valgt at gå helhjertet ind i projektet, og det vil vi komme til at se i hallen, hvor barerne kommer til at få et federe udtryk.”
Distriktschef Peter Christian Jensen fra Royal Unibrew A/S siger følgende:
“Det er med stor entusiasme, at vores virksomhed støtter dette fantastiske hold i deres stræben efter succes og glæde for fans og sportsentusiaster i Frederikshavn”
Peter Christian Jensen fra Royal Unibrew A/S fortsætter:
“Vi værdsætter dybt passionen og dedikationen hos White Hawks og Elite Nord Frederikshavn, og det er en ære for os at være en integreret del af deres rejse mod succes. Sammen ser vi frem til at etablere et solidt partnerskab og fejre fremtidige triumfer på isen.”