Det har ikke udelukkende været en dans på roser, når Frederikshavn White Hawks har spillet på udebane i denne sæson. Høgene har lidt nederlag til blandt andre Herlev, Rødovre og Odense – tre af de hold, der ligger i den tunge af tabellen – og forleden anede man endnu en nedtur mod Odense Bulldogs. Hjemmeholdet havde omtrent midt i anden periode bragt sig på 3-0, og så lignede det endnu én af de kampe, man har mest lyst til at slukke for. Men Jari Pasanen fik taget timeout og samlet sine tropper, og så åd frederikshavnerne sig langsomt ind i matchen og endte med at vinde 4-3 efter overtid. Fin moral af høgene der.
Onsdag aften dukker Herlev Eagles op i Nordjyske Bank Arena. White Hawks har vundet de seneste 13 indbyrdes opgør mod Eagles, når kampen spilles i Frederikshavn. Jonathan Brinkmann, som netop er lejet hos Rødovre Mighty Bulls, forventes at få sin debut mod Herlev. Til gengæld må frederikshavnerne se bort fra kaptajn Jesper Jensen, der er rejst til OL. Det samme er Mads Larsen, selv om han i første omgang er tiltænkt en rolle som reserve. Desuden er det i dag kommet ud, at backen Jeppe Vinther stopper i White Hawks for denne sæson.
Metal Ligaen er på vej ind i sin afgørende fase, og holdene har skærpet formen på det seneste. De hold, der er aktuelle til det kommende Final 4, ser alle ret fitte ud, og vi kan uden tvivl se frem til et spændende pokalarrangement i Aalborg. Men i ligaen er der fortsat ikke sat navne på de fire øverste pladser. Nå ja, det fremgår forholdsvist tydeligt, at Herning, SønderjyskE, Aalborg og Frederikshavn sætter sig på de første fire pladser, men fordelingen af 1-4 pladserne er stadig i spil, og derfor er der vigtige point på spil onsdag aften.
Heldigvis kan der igen spilles ishockey med tilskuere på tribunerne, og derfor kan man have det ønske, at der kommer rigtigt mange i Nordjyske Bank Arena. Husk, at der er gratis adgang, og du får desuden en gratis øl eller vand med. Det skal nok blive en fest.
Frederikshavn White Hawks – Herlev Eagles spilles onsdag klokken 19.45.