På trods af en god start og en føring på 2-0 rakte hverken kræfter, tro eller evner til mere. Esbjerg tog 5. stik og sendte White Hawks på tidlig sommerferie. Vinder serien samlet 4-1.

5 DM Kvartfinale

Frederikshavn White Hawks – Esbjerg Energy 2-3 (2-0, 0-2, 0-1)

Turde man drømme inden aftens kamp? Kravet var i hvert fald krystalklart. Vind eller forsvind. Så enkelt kunne det siges om aftens kamp i Nordjyske Bank Arena. Man kunne med rette også antyde, at White Hawks spillerne skyldte en sejr og ikke mindst at betale noget tilbage, til de mange trofaste White Hawks fans. Lad endelig det hele komme i aften. Spillere og trænere har med garanti også ligget søvnløse siden den første kvartfinale kamp, hvor drøm nærmest blev til håbløshed.

Kampens dommerkvartet: Mads Frandsen, Kenneth A. Nielsen, Andreas Weise Krøyer, Niklas Knøsen

Første periode

Og hvis der var noget de hungrede White Hawks fans drømte om, så var et regulært modsvar og en brat opvågning til vestjyderne, for de to svigende nederlag onsdag og fredag. Frygten for endnu et mareridt lå nemlig og ulmede, men i tiden 4.04 sendte den hårdt prøvede Eemli Räsänen Nordjyske Bank Arena i drømmeland med et drømmehug fra Blueline. 1-0 og taget løftede sig. Fire minutter senere kunne publikum så igen få lov til at juble. Denne gang var det Alexander Bymagin, der bragede den op i hjørnet efter flot forarbejde af Jonathan Brinkmann.

Som i alle de foregående kvartfinaler, var første periode præget af en del udvisninger og hårdt fysisk spil. Stillingen 2-0 var også intakt da hornet lød. White Hawks var klart dominerende og Esbjerg havde kun ganske få chancer. Dog havde Esbjergs Kale Kerbashian et skud på stolpen. Kampen var langt fra afgjort, men fantastisk indledning på kampen trods alt.

Anden periode

Takterne fra første periode skulle der bygges videre på. Der var ikke plads til udsving af nogen art fra hjemmeholdet. Frederikshavn kom også ud som den dominerende part igen. De kredsede omkring Thomas Lillie’s mål uden dog at finde vej til netmaskerne. Offerviljen fejlede bestemt heller ikke noget. White Hawks spillere tacklede og kastede sig ned for at blokere Esbjerg backernes skud og kæmpede i øvrigt forbilledligt for hinanden. Det var virkelig som et forvandlet White Hawks denne sene søndag eftermiddag. Det der kom indenfor målrammen tog Seldrup sig kærligt af.

En mindre svinestreg på en White Hawksspiller, sendte lidt grus i maskineriet efter en ellers rigtig god White Hawks periode med flere gode opspil. For umiddelbart efter, måtte White Hawksspilleren skøjte ud for at sunde sig og det meste af Nordjyske Bank Arena troede, at der faldt en to minutters udvisning, fik Esbjerg lavet en omstilling, og den udnyttede Felix Scheel usvigelig sikkert til stillingen 2-1. Kampen levede igen med intensitet, nerve og spænding. Ikke helt retfærdigt efter spil og puckbesiddelse. I tiden 31.11 fik White Hawks så endelig Powerplay og det fik de hurtigt sat op. Men igen, alt for uskarpt og for langsom puckomgang, hvor de ikke fik forflyttet en kompakt Esbjerg Box tilstrækkeligt nok. Bedste afslutning kom fra Eemli Räsänen men skuddet blev blokeret. Esbjerg fuldtallig igen og med ca. fire minutter igen af perioden fuldendte Esbjerg deres comeback med en scoring til 2-2. Unægtelig noget af en dukkert for White Hawks

Tredje periode

Meget symbolsk afspillede de Team Easy On’s titelsang til Tour de France fra det populære Drengene fra Angora show, der kørte på DR for mange år tilbage. Det var nemlig en bjergetape, der lå forude for Høgene, hvis de ikke skulle gå på tidlig sommerferie. 20 minutter var forskellen på badetøj og swimmingpool eller intervaltræning på is og fortsat liv i slutspillet. Perioden startede med to halvfarlige Esbjerg angreb men White Hawks stod rigtigt og fik afværget.

Tacklingerne gjaldede stadig i hallen og Esbjergs Jannik Christensen kunne tilsyneladende ikke tåle at blive tacklet helt elementært og efter regelbogen, hvilket han så lod gå ud over tacklings ophavsmand Niklas Pavel, som det lykkedes ham at trække med ud i straffeboksen. Begge fik to minutter for Roughing. Svagt dommerarbejde kunne der sagtens argumenteres for. Esbjerg fik mere og mere overtaget i kampen lukkede godt af for White Hawks. Vendelboerne havde pludselig store problemer med at køre pucken ind over Blueline, hvilket unægtelig gør det svært at tilspille sig nogle chancer. Esbjergs’ overtag udmøntede sig da også i en scoring til stillingen 2-3 – igen efter lidt vaklende forsvarsspil fra White Hawks af. En simpel pasning ind i slottet til Kale Kerbashian var nok. Den omsatte han til scoring og det så for alvor sort ud for hjemmeholdet nede 2-3 og 11 minutter igen.

Hen i mod slutningen var det stadig Esbjerg, der førte an i løjerne på isen og helt igennem svagt spil af Frederikshavn gjorde det nemt for Esbjerg at holde dem fra at bygge noget brugbart op. Selvom Kasper Degn trak Seldrup med et minut igen, gjorde det ikke den store forskel. Manglede tro på miraklet og dygtighed var udslagsgivende. White Hawks måtte se sig slået fortjent 4-1 i kampe af et homogent, velspillende og yderst kompromisløst spillende Esbjerghold. Held og lykke videre i slutspillet.

KÆMPE TILLYKKE TIL F.I.K’s U15 DRENGE SKAL DER OGSÅ LYDE HERFRA!

6 DM-kvartfinale spilles ikke. Esbjerg vinder serien 4-1.

Målscore:

04.04: 1-0 Eemeli Räsänen (ass. Alexander Bumagin, Radim Piroutek)

08.03: 2-0 Alexander Bumagin (ass. Jonathan Brinkman Andersen, Christopher Frederiksen)

28.26: 2-1 Felix Maegaard Scheel (ass. Kale Kerbashian)

36.54: 2-2 Phillip Schultz (ass. Sune Hjulmand, Søren Nielsen)

47.55: 2-3 Kale Kerbashian (ass. Felix Maegaard Scheel, Grayson Downing)

Udvisninger Frederikshavn White Hawks: 3 x 2 min.

Udvisninger Esbjerg Energy: 1 x 2 min.

Tilskuere: ca. 1800

 


VIDEO: Højdepunkter fra Frederikshavn-Esbjerg Kamp magasinet pucken varmer op til kamp 5 i kvartfinaleserien