Ventetiden er snart forbi.

Mandag den 3. august går startskuddet til den nye sæson, når cheftræner Casper Stockfisch for første gang samler White Hawks-truppen til officiel istræning.

Træningen finder sted i Nordjyske Bank Arena fra kl. 19.00 til 20.00, og vi vil gerne invitere alle fans, sponsorer og øvrige interesserede til at kigge forbi og være med, når den nye sæson for alvor begynder.

Det bliver den første mulighed for at opleve både nye og velkendte ansigter på isen og få et første indtryk af det hold, der skal repræsentere Frederikshavn White Hawks i den kommende sæson.

Som en ekstra tak til alle, der møder op, sørger vores gode venner fra Royal Unibrew for, at der er en gratis øl eller sodavand til alle fremmødte.

Vi håber at se en masse fans på lægterne.

Sammen er vi White Hawks


PRESSEMEDDELELSE: Indsamlingen lykkedes - White Hawks skriver kontrakt med Gustav Nielsen