Frederikshavn White Hawks fortsatte søndag den stærke sæsonstart, da Esbjerg Energy blev besejret 4-3 i Nordjyske Bank Arena. Dermed kunne White Hawks notere sig for sjette sejr i træk.

Inden kampstart blev Aleksi Halme hyldet foran hjemmepublikummet for at have rundet 100 kampe i White Hawks-trøjen. Finnen kvitterede efterfølgende med en stærk præstation og kom til at spille en hovedrolle i sejren.

Efter en jævnbyrdig første periode stod der 1-1 på måltavlen. Halme stod for White Hawks' scoring, da han kort efter Esbjergs føringsmål udlignede til 1-1.

I anden periode fik White Hawks for alvor sat sig på opgøret. Christopher Frederiksen bragte hjemmeholdet foran 2-1, inden Halme med sit andet mål på dagen øgede til 3-1. Kort før pausen gjorde Leo Ring det til 4-1, da han elegant udplacerede Esbjergs målmand. 

Esbjerg fik reduceret to gange i tredje periode og skabte spænding helt frem til slutningen, men White Hawks stod imod presset og kunne efter 60 minutter glæde sig over en 4-3-sejr.

En flot eftermiddag blev samtidig rundet af for Aleksi Halme, der efter sine to scoringer blev kåret til kampens Man of the Match.

Dermed fortsætter den stærke stime med seks sejre i træk.

Allerede på fredag den 25. september venter næste opgave, når Herlev Eagles gæster Nordjyske Bank Arena. Kampen begynder kl. 19.30, og vi håber på stor opbakning fra lægterne.

Alle mand i Nordjyske Bank Arena!


VILDT COMEBACK SIKREDE SEJREN I AALBORG