Uanset hvem vi skal møde, handler det om at komme ind i slutspillet med masser af momentum og det rette spil. Derfor vil et topmotiveret White Hawks-hold gå på isen i Nordjyske Bank Arena klokken 15.00, fulde af tro på tingene. Siden landsholdspausen har vi set en imponerende udvikling, særligt i offensiven, hvor målscoringen for alvor er kommet i omdrejninger.
Opbakningen fra byen og hele Vendsyssel bliver altafgørende. Vi håber på stor støtte, så vi kan stå sammen – skulder ved skulder. Sammen kan vi nå langt, og sammen er vi White Hawks.
Interview med Thomas Spelling
Vi har talt med den nybagte far forud for den vigtige kamp.
Stort tillykke med familieforøgelsen. Kan du sætte lidt ord på den seneste uges tid?
– Tusind tak! Det har været et par hårde uger, da vores datter kom til verden lidt for tidligt. Fødslen gik ikke helt, som vi havde håbet, men det går heldigvis bedre dag for dag, og vi ser frem til snart at kunne tage hjem fra hospitalet.
Odense venter. Hvad bliver det for en kamp?
– Det bliver endnu en god test for os, især nu hvor slutspillet nærmer sig. Vi har haft både gode og tætte opgør mod Odense hele sæsonen, så vi skal bygge videre på vores seneste gode præstationer og jagte sejren. Det er vigtigt at gå ind i slutspillet med en stærk fornemmelse.
Slutspillet er lige på trapperne. Hvordan adskiller det sig fra grundspillet, og har du en favoritmodstander?
– Slutspillet er noget helt særligt. Intensiteten stiger, duellerne bliver hårdere, og alle finder lige et ekstra gear. Jeg har ikke en specifik favoritmodstander – skal vi nå hele vejen, skal vi kunne slå hvem som helst.
Kom i hallen og støt byens hold
Kampen starter klokken 15.00, og dørene åbner klokken 14.00. Har du ikke sikret dig billet endnu, kan du købe den her:
https://shop.whitehawks.dk/kampe/FWHOB090325
Opfordring
Vi opfordrer til at møde op med hvidt halstørklæde, så hundene kan se at her møder man ikke bare 6 mand på en isflade - her møder man "et helvede fra Nord"!
Vil du oddse på søndagens kamp? Så kan du finde alt du skal vide hos vores nye optaktsponsor, Odds.dk.