Herlev Eagles – Frederikshavn White Hawks 2-3 (0-0, 2-1, 0-1)
Dagens BREAKING NEWS fra Frederikshavn White Hawks lød på, at man med øjeblikkelig virkning, havde stoppet samarbejdet med Jari Pasanen, der af personlige årsager, er rejst hjem til Finland. Der skal lyde en stor tak til Jari Pasanen for hans næsten fire år i Frederikshavn White Hawks. Det interessante var så, hvilken effekt Pasanens exit ville have på spillerne.
Kampens dommerkvartet: Mads Frandsen, Kenneth A. Nielsen, Michael Rohrberg Chrestensen og Fred Monnaie.
Første periode
Egentlig en ganske optimistisk start fra begge hold. Både Herlev og Frederikshavn ville gerne lægge billet ind på kampens første mål, men Herlev var dog tættest på med et farligt stolpeskud i kampens indledning. Det var da også Herlev, der lagde bedst fra land, men efterhånden som perioden skred frem, kom White Hawks mere med og fik også testet Herlev’s keeper Lukas Horak et par gange. I tiden 10.31 blev Herlev ramt af en 2 min. udvisning og White Hawks havde nu en gylden mulighed for at bringe sig foran i kampen med en scoring. Dette lykkedes dog ikke og stillingen 0-0 holdte perioden ud, trods en 2 min. udvisning til White Hawks’ Rasmus Søndergaard for Other offences. En rigtig underholdende periode af begge hold trods de manglende mål.
Anden periode
Efter en lidt rodet start på perioden var det Frederikshavn, der fik bedst fat i kampen. De skabt mere og mere etableret spil i Herlevs zone og fik også spillet sig frem til flere gode scoringsmuligheder. Det var nu ikke kun spillerne, der havde en rodet start. Det gjaldt også dommerne, da de overså to meget tydelige høje stav og kaldte en Icing forkert, der betød, at Herlev ikke kunne lave et meget tiltrængt kædeskift. Sådan små marginaler kan godt have betydning i kampen, for ca. et minut senere, bragte White Hawks sig foran 1-0 ved Alexander Bumagin på et flot trækskud. Efter scoringen var det nu Frederikshavn der var toneangivende og Herlev havde svært ved at spille sig ud af egen zone. Ca. halvvejs i perioden troede Herlev, at de fik udlignet, men pucken havnede ovenpå målet. En stor chance til hjemmeholdet og Frederikshavn var måske lidt heldige i den situation. Efter en god White Hawks periode var det Herlev, som bragte sig tilbage i kampen. Målscore Janus Andersen til stillingen 1-1. Målet gjorde, at momentum skiftede igen. Nu var det Herlev, som kontrollerede kampen og de fik også lagt så meget tilpas tryk på Frederikshavn, at de i tiden 36.45 kunne bringe sig foran 2-1. Ikke helt ufortjent, som kampen havde udviklet sig. Den stilling holdte og trods en lille White Hawks dominans, var det altså hjemmeholdet der førte.
Tredje periode
Om Herlev kom ud for at forsvare føringen vides ikke, men der gik ikke lang tid fra Faceoff og til, at Frederikshavn fik styring med kampen. Ikke at Herlev var ufarlige eller virkede trætte, men White Hawks fik lagt et godt tryk på værterne og havde også et par gode muligheder for at udligne. Udligningen kom da også i tiden 48.36, da Jonathan Brinkmann Andersen fulgte op på et skud fra Mads Larsen, og fik prikket pucken ind bag Horak. Også ganske fortjent set i forhold til chancer og puckbesiddelse. Herefter fortsatte Frederikshavn med at dominere kampen og Herlev havde umådeligt svært ved at få noget ordentligt angrebsspil sat op. Lidt dramatik kom der også i kampen, da Elias Ulander satte en hård tackling ind på Herlevs Daniel Baastrup. Han blev liggende på isen et minuts tid, men kom heldigvis på benene igen med holdkammeraternes hjælp. Kampens hoveddommere mente ikke, at der var nogen forseelse. I et sidste forsøg på at vinde kampen i ordinær, tog Herlevs træner Wener Timeout. Herlev fik da også en stor chance med 3 sekunder igen men skuddet røg lige ind i et par Frederikshavner benskinner og nu ventede 5 min. Sudden Victory.
Ingen scoringer i SV og kampen skulle afgøres på straffe, som bestemt ikke er Frederikshavns livret. De sidste 5 straffeslagsafgørelser er ikke faldet ud til White Hawks’ fordel.
Jesper Jensen brænder
Niklas Tikkanen brænder
Christopher Frederiksen brænder
Ziga Pesut brænder
Jonathan Brinkmann brænder
Matthias Asperup brænder
Alexander Lindqvist-Hansen brænder
Mads Larsen brænder
Anthon Johansson brænder
Aleksi Halme scorer
Frederikshavn White Hawks vinder 3-2
Næste og sidste kamp i grundspillet for Frederikshavn White Hawks er søndag d.6.3. hjemme mod Rødovre Mighty Bulls
Målscore:
25.32: 0-1 Alexander Bumagin (ass. Elias Ulander, Christian Mieritz)
34.08: 1-1 Janus Andersen (uass.)
36.45: 2-1 Anton Johansson (ass. Alexander Lindqvist-Hansen)
48.36: 2-2 Jonathan Brinkmann Andersen (ass. Aleksi Halme, Mads Larsen)
65.00: 2-3 Aleksi Halme (Straffeslag)
Udvisninger Frederikshavn White Hawks: 1 x 2 min.
Udvisninger Herlev Eagles: 1 x 2 min.
Tilskuere: 647