En stærk indsats på isen, stor opbakning på tribunerne og en dag, hvor fællesskabet omkring ishockeyen i Frederikshavn virkelig viste sig fra sin bedste side.

Frederikshavn White Hawks tog lørdag eftermiddag imod svenske Borås HC i Nordjyske Bank Arena - en kamp, der ikke kun handlede om ishockey, men også om at samle ind til ungdomsarbejdet i Frederikshavn Ishockey Klub. Publikum og sponsorere støttede flot op om indsamlingen til FIK’s U8-hold, som efterfølgende sender en stor tak for den varme opbakning.

På isen viste White Hawks lovende takter og sikrede sig en 4-1 sejr. 1. periode gik utroligt stærkt, med kun få stop i spillet. Men i 2. periode kunne Thomas Søndergaard åbne ballet med scoringen til 1-0. Efter en tæt 2. periode kom afgørelsen i 3. periode.  Brandon Frattaroli scorede for første gang i den hvide trøje og gjorde det til 2-0.
Borås får svaret igen i 5 mod 3 powerplay, med 2 udviste White Hawks spillere til stillingen 2-1.
I slutfasen får Alexander Lunsjö sendt et slagskud i tomt mål, og inden speakeren var færdig med at annoncerer målscoreren, satte Thomas Spelling det sidste søm i kisten på Svenske Borås med en scoring til slutresultatet 4-1.

Kevin Frydkjær leverede en stærk præstation i målet og var tæt på at holde nullet. Han blev efter kampen hyldet af både publikum og fanklubben for sin flotte indsats.

Allerede søndag venter næste test, når White Hawks drager til Esbjerg for at møde Energy i Granly Hockey Arena. Kampstart er kl. 15:00, og opgøret kan følges på JFM Play. Det betyder samtidig gensyn med flere tidligere White Hawks spillere som målmand Tadeas Galansky, forward Todd Winder samt Rasmus Bjerrum og Lukas Andersen.

Bemærk, at JFM Play til træningskampene benytter AI-kamera, mens der til grundspillet venter en topmoderne produktion af kampene - noget vi glæder os meget til at præsentere for vores fans.

Rigtig god kamp og tak for støtten til U8!


Klar til sæsonstart - nu venter lokalbraget mod Aalborg Pirates! Træningskamp lørdag mod Svenske Borås HC fra Hockeyettan