White Hawks måtte tage fra Vojens uden point efter et 5-0-nederlag til SønderjyskE. Hjemmeholdet havde styr på opgøret og blev ført an af David Madsen, der noterede sig for to mål og en assist. White Hawks havde svært ved at komme ind i kampen, og et underkendt mål til Sebastian Benker i de første sekunder af tredje periode blev det tætteste, gæsterne kom på en scoring.
Målmand Tadeas Galansky leverede vigtige redninger, men White Hawks havde udfordringer i defensiven, hvor SønderjyskE udnyttede deres chancer effektivt. Disciplinen blev en afgørende faktor i kampen, da White Hawks pådrog sig ni udvisninger mod hjemmeholdets to.
Fokus mod fredag i Rødovre!
Nu rettes blikket skarpt mod næste kamp, hvor White Hawks skal spille i en fyldt Holger Danske Arena mod Rødovre. Med en intens kulisse og kampstart kl. 20:00 bliver det en hockeyfest, hvor holdet er klar til at kæmpe for pointene.
Som altid kan White Hawks følges på udebane via Metal Ligaen TV
Tak til White Hawks fansene!
En stor tak til alle de trofaste fans, både i hallen onsdag og hjemme foran skærmene på Metalligaen.tv. Jeres støtte betyder alt – sammen er vi White Hawks!
Kampfakta:
White Hawks: 0 - SønderjyskE: 5
Skud:
WH: 18
SE: 26
Udvisninger:
WH: 9
SE: 2
Highlights fra kampen:
Næste hjemmekamp – søndag d. 16/2 kl. 15:00 mod Herlev Eagles!
Søndagskampene er familiehygge i Nordjyske Bank Arena! Mød udvalgte spillere til autografskrivning og prøv lykkehjullet.
🎟 Sikre dig din billet her: shop.whitehawks.dk