White Hawks tog tre fortjente point, da Frydkjær og gutterne leverede en formidabel udebanekamp i Herlev.

Herlev Eagles – Frederikshavn White Hawks 2-3 (0-1,1-1,1-1)

Herlev missede chancen for Final 4, da Kevin Frydkjær og White Hawks leverede en stor udebanekamp, og fortjent vandt 3-2. Frydkjær fik chancen i buret i dag, og han leverede en stor præstation, og var grundstenen til dagens sejr, og tre vigtige point i regnskabet på at hente Rødovre i stillingen.

Egentlig meget lige opgør i første periode i Ørneborgen, hvor hjemmeholdet måske nok havde de fleste chancer, men gæsterne fra Frederikshavn de farligste. Oliver True fik eftermiddagens første udvisning, men høgene havde ikke held med at udnytte powerplay.

En lang bustur sad måske i benene, men efter 16 minutter var der kontant afregning, da Thomas Søndergaard fik pucken. Han klappede til den, og via stolpen, bragte han de hårdt trængte vendelboer i spidsen af opgøret.

Den føring holdt frem til periodepausen, hvor der nok var blev talt med lidt store bogstaver i Herlev omklædningsrummet. Man kunne ikke være tilfredse, og det kom de anderledes ud i anden periode, og fik trykket en del ned mod Frydkjær i gæsternes mål.

Oliver True har gang i en stor sæson i Metal Ligaen, og efter små syv minutter sendte han et projektil afsted, og pucken endte helt oppe i krydset. 1-1 i Ørneborgen, og nu kunne man for alvor høre hjemmeholdets supportere.

Gæsterne havde også fans med, og respekt for det, situationen i Frederikshavn taget i betragtning. I medgang og modgang siger de trofaste fans, og de fik valuta for supporten med tre minutter tilbage af perioden, da Sebastian Brinkman bragte høgene foran 2-1. Det kan godt ske det så lidt tilfældigt ud, men det var de medrejsende fans bedøvendes ligeglade med.

Herlev begyndte tredje periode aggressivt, og Magnus Povlsen var tæt på at overliste Kevin Frydkjær, der var vågen i situationen.

White Hawks fik chancen i powerplay kort efter, men den helt store chance udeblev for vendelboerne. Thomas Søndergaard lavede flere gode ting, og var, sammen med keeper Frydkjær, gæsternes bedste i eftermiddagens opgør.

Peter Lauritzen og Anton Stenbakken tog sig en gevaldig svingom, efter Lauritzen havde tacklet Sebastian Brinkman hårdt. De blev begge sendt i bad, og høgene i endnu et powerplay, da der fulgte en to minutters straf med Herlev spilleren.

Det udnyttede vendelboerne kynisk, da Robin Johansson tog pucken med på blue.-line, og sendte skiven sikkert ind i netmaskerne til 1-3.

Midtvejs i tredje periode fik hjemmeholdet chancen i powerplay. Flere store chancer, hvor blandt andet overliggeren blev ramt, men ingen reducering til de sort/gul-klædte Herlev spillere i den situation. Men kort efter tog kaptajn Johansson sagen i egne hænder, og fra blue-line klappede han et herligt slagskud afsted, der gik hele vejen ind bag en prisgivet Frydkjær.

Ny spænding i Ørneborgen, hvor intensiteten også fik et nøk opad. White Hawks blev ramt af to udvisninger mod slutningen, og med keeper Hanses ude af buret, spillede Herlev 6 mod 3 til allersidst. Men høgene, og ikke mindst en storspillede Frydkjær, red stormen af, og vendelboerne tog sæsonens anden sejr.

Lettelsens suk i White Hawks lejren, der tog sig en gevaldig revanche fra fredagens blamage i lokalopgøret mod Aalborg.

Herlev missede Final 4, og kan ikke være tilfredse med eftermiddagens indsats. De to klubber mødes allerede igen på tirsdag, hvor det er Nordjyske Bank Arena der er vært.

 

 

 

 

 


White Hawks møder igen Herlev. Kan man følge udesejren op? Dobbeltopgør mod Herlev