Kristians Rubins og Liam Folkes sendes retur til Canada

Både Kristians Rubins og Liam Folkes forlader White Hawks før julepausen.

Kristians spiller i aften afskedskamp for White Hawks, når vi møder Rungsted i Nordjyske Bank Arena. Allerede i morgen flyver Kristians Rubins til Toronto, hvor han er blevet kaldt hjem til NHL klubben Toronto Maple Leafs. 20 kampe blev det til for White Hawks, og vi fik i de kampe set store prøver på Rubins store kvaliteter.

Efter 14 kampe i White Hawks trøjen, er det samtidig blevet besluttet at stoppe samarbejdet med Liam Folkes, som desværre aldrig rigtig indfriede forventninger. Trods dette, har det været en god låneaftale for begge parter, og Liam har været et godt bekendtskab.

Vi takker dem begge for indsatsen i Frederikshavn White Hawks, og ønsker dem stort held og lykke i fremtiden.

Til orientering sonderer vi spillermarkedet for afløsninger, men vi bruger den tid som er nødvendig for at tilføje forstærkninger til holdet.

 

Med venlig hilsen

Elite Nord Frederikshavn A/S


White Hawks fik en sæk White Hawks møder Rungsted Seier Capital