Tirsdag aften skal White Hawks spillerne igen i aktion, når Esbjerg Energy gæster Nordjyske Bank Arena. Senest de to mandskaber mødtes var i slutningen af sidste måned, hvor høgene kunne tage fra Esbjerg med en 2-1 sejr.

Det er to mandskaber, der har haft det svært i begyndelsen af dette års Metal Liga, men begge hold kommer med gode succesoplevelser fra seneste kamp. Esbjerg vandt det sønderjyske lokalderby over rivalerne fra Vojens, og White Hawks tog en straffeslagssejr over Rungsted på udebane. Her var det endda tæt på at høgene havde taget alle tre point.

Sejre giver selvtillid, og en af dem der var toneangivende i fredagens sejr, var Mikkel Bertelsen.

-Det giver en masse moral at vinde, og sejren mod Rungsted var speciel rigtig god, når vi tænker på de to hjemmekampe vi spillede op til det opgør. Den måde vi arbejdede på i Rungsted, skal vi tage med ud til kampen i morgen aften, lyder det fra en af målscorerne fra i fredags.

-Det var rigtig dejligt at kunne bidrage til sejren, i form af et mål og en assist. Jeg har ikke fået den bedste start på den front i sæsonen, så nu håber jeg at kunne bygge videre på det i de kommende kampe, lyder det fra Mikkel Bertelsen, der ser frem til morgendagens opgør mod vestjyderne.

-Vi vandt sidst i Esbjerg, men de er kun blevet stærkere siden da. Derfor skal vi være utrolig skarpe på de chancer vi får, og så skal vi sørge for at holde disciplinen i samtlige 60 minutter. Gør vi det, så tror jeg bestemt på vi kan gentage sejren fra sidst, lyder det fra Mikkel Bertelsen.

Til kampen i morgen mangler holdet fortsat Jared Freadrich, Sebastian Holm og Fredric Andersson. Der er stadig usikkerhed om Jesper Thörnberg, og igen bliver det først besluttet på dagen, om svenskeren kommer i kamp.

Der er kampstart i Nordjyske Bank Arena klokken 19:00, og vi håber på mange tilskuere, til at bakke spillerne op til forhåbentlig en ny sejr.


Frederikshavn opsøgte heldet, og vandt efter straffe Blot 2:16 fra alle tre point, men høgene måtte nøjes med to af slagsen