Efter en stærk præstation søndag eftermiddag med sejr over SønderjyskE venter allerede tirsdag aften næste opgave for Frederikshavn White Hawks. Her kommer Rødovre Mighty Bulls på besøg i Nordjyske Bank Arena med kampstart klokken 19.30.

Der er med andre ord ikke lang tid til at dvæle ved søndagens sejr. Fokus er allerede rettet mod Rødovre og muligheden for at bygge videre på den gode præstation og jagte yderligere tre point foran hjemmepublikummet.

En af de spillere, der er kommet godt fra land i den nye sæson, er Mikkel Skov. Han er tilfreds med sin egen indledning og den måde, han er kommet ind i de første kampe på, men sender samtidig ros i retning af sine kædekammerater.

– Jeg synes, at jeg er kommet fint fra start, og det er jeg selvfølgelig glad for. Jeg spiller sammen med nogle rigtig dygtige spillere, som gør mange ting nemmere inde på isen, og jeg synes generelt, at vi som hold er kommet godt i gang. For mit eget vedkommende handler det bare om at fortsætte med at arbejde hårdt og bidrage med det, jeg kan, fortæller Mikkel Skov.

God kemi i kæden

Mikkel Skov spiller i øjeblikket sammen med de to finske forwards Atte Karppinen og Leo Ring, og særligt i søndagens kamp mod SønderjyskE viste trioen prøver på et rigtig spændende samarbejde.

Karppinen leverede en stor kamp med hele fire scoringer og to assists, mens kæden som helhed flere gange formåede at skabe problemer for gæsterne.

– Jeg synes, vi har en god kemi. Vi fandt hinanden rigtig godt, og i går var der mange ting, der lykkedes for os. Selvom vi kommer med forskellige baggrunde, er hockey jo et sprog, som vi alle sammen forstår, siger Mikkel Skov.

Allerede tirsdag skal kæden og resten af White Hawks-mandskabet forsøge at følge op på søndagens præstation, når Rødovre Mighty Bulls står på den anden side.

Ifølge Mikkel Skov bliver opskriften at holde fast i holdets eget udtryk.

– Det bliver vigtigt, at vi spiller vores eget spil og ikke går med på deres. Samtidig skal vi kæmpe for hinanden på samme måde, som vi gjorde i den seneste kamp. Kan vi gøre det, har vi gode muligheder for at bygge videre på sejren.

Start tirsdag aften i fanzonen

Der er god grund til at komme tidligt til Nordjyske Bank Arena. I samarbejde med Royal, Mobildiskotek Unique og XL Byg Elling Tømmerhandel åbner den overdækkede udendørs fanzone allerede klokken 17.00.

Mobildiskotek Unique sørger for musikken frem til klokken 19.15, og fra klokken 17.00 til 19.00 er der DOBBELT OP på Royal øl, Shaker Sport og Royal Club i fanzonen.

Derudover er der gratis aktiviteter med blandt andet fodbold, teknikspil med puck, bordishockey og bordfodbold.

Under hele kampen er der desuden DOBBELT OP på Faxe Kondi Booster, og aftensmaden kan klares hos Winna i cafeteriet.

Dørene til hallen åbner klokken 18.00, inden pucken droppes klokken 19.30.

NORD ENERGI FIBERNET ER KAMPSPONSOR

Til tirsdagens opgør har vi Nord Energi Fibernet med som kampsponsor, og de inviterer samtidig til info-møde om internet og TV via det lokale fibernet.

Tirsdag den 8. september fra klokken 14.00 til 18.00 slår Nord Energi Fibernet dørene op i Det Musiske Hus i Frederikshavn. Her kan du møde en række udbydere, høre om mulighederne på din adresse og få hjælp til at finde den løsning, der passer bedst til dig.

På dagen vil der desuden være gratis mad og drikke, pølsevogn og goodiebags til de besøgende, så længe lager haves.

Læs mere og få et overblik over udbyderne på Fåfiberfart.dk.

Vi takker Nord Energi Fibernet for opbakningen og glæder os til at have dem med som kampsponsor tirsdag aften!

Sammen er vi White Hawks


FESTFORESTILLING: WHITE HAWKS SLOG SØNDERJYSKE 7-3