Den 24-årige offensivspiller kommer til White Hawks efter en stærk sæson i den finske liga Mestis, hvor han leverede imponerende 56 point i 46 grundspilskampe og sluttede som nummer tre på ligaens topscorerliste. I slutspillet fortsatte han de gode takter med 12 point i 12 kampe.
Leo Ring, der stammer fra Helsinki, har allerede opbygget solid erfaring i Mestis med i alt 211 kampe og hele 223 point til følge. I sæsonen 2023/24 var han en afgørende profil for klubben IPK, hvor han var med til at sikre mesterskabet. Samme sæson modtog han den prestigefyldte Gyldne Hjelm som ligaens mest scorende spiller.
Frederikshavn White Hawks ser frem til at få den finske profil ind i truppen.
Leo er en signing, som klubben er meget stolt af. I Leo får vi rå offensivt talent. Han er ekstremt stærk teknisk og kan slå sine modstandere i 1-mod-1-dueller på både puckhåndtering og skøjteløb. Derudover er Leo ekstremt stærk i powerplay og vil blive en stor gevinst for os i den del af spillet.
Om skiftet til Frederikshavn White Hawks udtaler Leo Ring:
"Jeg er meget begejstret for at komme til White Hawks. Jeg er en playmaker, og min største styrke er det offensive spil. Jeg ser virkelig frem til at spille foran fansene."
Leo Ring kommer til at spille i trøje nummer 70.
Frederikshavn White Hawks ser frem til at byde Leo velkommen i klubben og til at opleve ham i den hvide trøje foran hjemmepublikummet i Nordjyske Bank Arena. Med Leo’s kvaliteter får klubben en markant forstærkning og en vigtig brik til den kommende sæson.