Herning Blue Fox – Frederikshavn White Hawks 2-1 (1-0, 0-1, 0-0, 1-0)
KVIK Hockey Arena lægger is til en af aftens tre testkampe. Frederikshavn White Hawks møder Herning Blue Fox ude. Første testkamp mellem netop de to hold endte med et smalt nederlag til midtjyderne. Aftens kampe er den tredje testkamp for Høgene, der sidst slog de danske mestre 4-3 i Gigantium.
Kampens dommerkvartet: Martin Theiltoft Christensen, Jeppe Olesen, Marcus Skyllberg og Mathias Brøndum
Første periode
Modsat første opgør, hvor Frederikshavn var under regulær belejring allerede fra kampens start, var de anderledes med i kampen denne tirsdag aften. Det blev godt nok ikke til de helt store og åbne chancer, men de var klart mere på pucken denne gang og stod fint imod Hernings ellers så flydende offensiv. Specielt spillet i egen zone så rigtig godt ud, hvor der blev taget nogle rigtig kloge beslutninger. En chancefattig og meget lige periode sluttede med eneste dramatik i form af tre udvisninger. En til hjemmeholdet og to til Høgene. I øvrigt godt at se Christopher Frederiksen tilbage i lineup efter det lidt grimme uheld i Gigantium, hvor han udgik med det, der lignede en slem knæskade. Stillingen 0-0 holdte perioden ud. Ganske godkendt indtil videre af de hvidblussede vendelboer.
Anden periode
Til tonerne af Carpark Norths legendariske ishockey VM sang fra 2018, kom holdene på isen til anden periode. Frederikshavn startede perioden i undertal. I en relativ ufarlig situation fik Blue Fox skudt på mål og returpucken blev sendt forbi Kevin Frydkjær til stillingen 1-0 til hjemmeholdet. Ikke lige den bedste start på anden periode for White Hawks. Målet satte gang i en god White Hawks periode, hvor de havde godt med puckbesiddelse i Hernings zone og fik fremprovokeret en del personlige fejl hos hjemmeholdet. Det fine pres udmøntede sig også i et par rigtig gode skudmuligheder hos Høgene men ikke mere end Herning keeperen stille og roligt kunne afværge. Rigtig gode takter fra White Hawks. Muligheden for at bringe balance i regnskabet kom da også ca. halvvejs i perioden, da Herning blev ramt af en 2 min. udvisning for Delaying the Game. White Hawks i Powerplay. Alligevel var det Herning, der var tæt på at udbygge føringen, da en lille misforståelse hos White Hawks sendte en helt fri Herning forward afsted mod mål, men Frydkjær fik dog reddet det nærgående skud med skinnerne. White Hawks fik dog hurtig etableret sig i Hernings zone igen og trods godt spil udeblev den helt store chance. Det der kom den anden vej mod White Hawks målet, tog Frydkjær sig kærligt af. Igen en ganske lige periode trods en Herning føring på 1-0 med en overvægt til Herning i udvisninger. En spændende tredje periode var i vente og gerne lidt skarpere i afslutningerne fra Høgene.
Tredje periode
Starten på perioden lignede meget de to første. Men som perioden skred frem tegnede der sig et billede af en lille overvægt i spil til White Hawks. Det lille spilovertag gav også pote. For i tiden 45.45 udlignede Høgene til 1-1 ved Radek Cip. Egentlig meget fortjent som kampen havde udviklet sig. Efter udlignede begyndte hjemmeholdet dog at skrue lidt op for tempoet og White Hawks skulle lige finde fodfæste i kampen igen. Høgene fik dog reddet lidt at presset af om end Herning aldrig var rigtig farlige. Tredje periode endte 1-1 og man spillede derfor 3 mod 3 i fem minutter, eller til først scorede mål. Akkurat som man kender det fra turneringen. 34 sekunder skulle Herning bruge på at lukke kampen til stillingen 2-1. En helt igennem godkendt indsats fra Pelles tropper og det lover godt til fredagens opgør.
Næste testkamp er hjemme i Nordjyske Bank Arena kl.19.00 hvor Aalborg Pirates kommer på besøg.
Målscore:
20:57: 1 – 0 Andris Dzerins (ass. Kevin Tansey, Tristan Pomerleau)
45:45: 1 – 1 Radek Cip (ass. Alexander Bumagin)
60:34: 2 – 1 Mads Christensen (ass. Brett Perlini)
Udvisninger Herning Blue Fox: 5 x 2 min.
Udvisninger Frederikshavn White Hawks: 4 x 2 min.
Tilskuere: ikke oplyst