Frederikshavn White spillede tirsdag aften sin første træningskamp i forberedelserne til den kommende sæson. Modstanderen var storsatsende Herning Blue Fox, og det startede ret skidt for høgene, der ikke havde meget at komme med i den første periode. Herning førte 2-0 efter de første tyve minutter, og man havde faktisk bange anelser på hjemmeholdets vegne. Men det blev bedre i midterperioden, og selv om Blue Fox vandt den 1-0, så viste White Hawks gode takter. Man vandt oven i købet den tredje periode, og endte derfor med sammenlagt at tabe opgøret 1-3.
Det korte af det lange er, at der klart var noget at tage med fra den kamp. Inden næste træningsopgør – som finder sted i Gigantium fredag aften – kan coach Per Hånberg i hvert fald fortælle sine spillere, at de har kvaliteter, der kan arbejdes videre med.
Om dette sker i opgøret mod Aalborg Pirates fredag aften, kan du læse mere om her på sitet umiddelbart efter kampen.
Aalborg Pirates – Frederikshavn White Hawks spilles klokken 19.00.