Vil du billigt til ishockey i Nordjyske Bank Arena? UNLIMITED kommer for alvor i gang i de kommende uger.

Til sæsonen 21/22 vil det ikke være muligt at købe det hidtidige sæsonkort med engangsbetaling. Det alm. sæsonkort overgår til UNLIMITED sæsonkort, som er abonnements betalt.

Fornyer du dit sæsonkort eller køber UNLIMITED HOCKEY inden d. 31. Maj, vil du have en besparelse på 499kr i oprettelsesgebyr, da der efter d. 31 maj, vil blive pålagt et oprettelsesgebyr på abonnementerne.

 

Når du fornyer dit sæsonkort til et UNLIMITED abonnement, så skal du ikke længere bekymre dig om hvornår dit sæsonkort skal fornyes, da dette sker automatisk fremover og dermed er din eventuelle faste plads også sikret. Med Unlimited Konceptet betyder det ikke blot, at du som sæsonkortholder kan komme til ishockey i Frederikshavn. Nej, kortet gælder såmænd også til alle andre kampe i Metal Ligaens grundspil. Som Unlimited-kunde kan du trække billet til udebanesektionerne og eventuel neutralzoner i alle de andre arenaer. Uanset hvilken kamp, man vil ind til i Metalligaens grundspil. Abonnementet giver ligeledes adgang til slutspillet hvis du opnår en fremmødeprocent på 80% af kampene i Nordjyske Bank Arena når White Hawks Spiller. Kortet er ikke personligt, og lånes nemt ud fra Metalliga-appen. Sidst men ikke mindst er der i øvrigt adgang  til alle landsholdets træningskampe på dansk jord.

 

Læs i øvrigt Jimmy Bøjgaard analyse af Unlimited Konceptet:

BØJGAARDS KLUMME: Måske kommer der unlimited loyalitet mellem fans og klub | hockeytinget.dk

Der er mange store og tungtvejende årsager til at købe et UNLIMITED abonnement. F.eks. kommer du med Unlimited endnu tættere på din klub og får flere fordele.

Fordelene ved at købe et Unlimited abonnement er bl.a. at din betaling af sæsonkortet bliver fordelt på hele årets 12 måneder. (engangsbeløb er ikke længere muligt). Du skal ikke længere tænke på fornyelse af sæsonkortet, da dette kører automatisk og du har mulighed for at låne dit sæsonkort ud til en anden, hvis du er forhindret i at komme til en kamp, så du nemt opnår dine 80% i løbet af sæsonen og dermed har adgang til slutspillet.

Vi har set hvor stor en succes Unlimited har haft for andre klubber i Metal ligaen og vi kan se den fantastiske betydning det har haft for klubberne og derfor gør vi nu kunsten efter og går ALL IN på Unlimited.

 

Nordjyske Bank Arena skal koge af stemning i den kommende sæson, hvor White Hawks håber at få fyldt rigtig godt op til HVER eneste hjemmekamp! Dette er bare en af de gode grunde til at White Hawks er gået over til at man kun kan købe sit sæsonkort på abonnement.

Fornyelse og salg af nye sæsonkort starter d. 20/5 kl. 08.00

 

Gentegning af sæsonkort:

Når du skal forny dit sæsonkort, skal du logge ind på din profil.

  • Login på webshoppen (Frederikshavn White Hawks)
  • under fanen ''sæsonkort'' finder du ''forny sæsonkort''
  • Bekræft din plads og unlimited sæsonkort
  • Indtast kortoplysninger
  • Godkend din bestilling/fornyelse

Læs mere om Unlimited sæsonkortet her: UNLIMITED / SÆSONKORT - Frederikshavn White Hawks

Priser for unlimited sæsonkort: 

Unlimited Ståplads 16 år og opefter                         125,- mdr.
Unlimited Ståplads Pensionist/studerende                  99,-  mdr.
Unlimited Siddeplads                                               199,- mdr.

 

 

Er du i tvivl eller har spørgsmål til hvordan UNLIMITED fungere? Så tøv ikke, vi er klar til at hjælpe dig!
Kontakt os pr. mail på enten Katrine@elitenord.dk eller Rene@elitenord.dk  


PRESSEMEDDELELSE: Rasmus Søndergaard snupper endnu en sæson i hvidt PRESSEMEDDELELSE: Eemeli Räsänen vender retur til White Hawks