Bumagin og Mads Larsen tilbage i skuffende White Hawks nederlag i Rødovre Centrum Arena

Rødovre Mighty Bulls – Frederikshavn White Hawks 3-0 (0-0, 0-1, 0-2)

Kigger man på stillingen i Metal Ligaen, før aftens kamp, så er det vel de færreste, der vil blive fornærmet, hvis man betegner aftens opgør i Rødovre Centrum Arena, for en rigtig top mod bund opgør. Rødovre har nemlig den tvivlsomme ære, at være absolut bundprop i Metal Ligaen, hvor Odense indtager den 8. plads, som netop giver adgang til slutspillet. Odense har tilmed slået et lille hul ned til Rødovre rent pointmæssigt. Så aftens hjemmehold havde desperat brug for point lige nu. Gæsterne, Frederikshavn White Hawks, kunne med en sejr i aften generobre førstepladsen, og lægge pres på forfølgerne Aalborg og Herning. Så aftens opgør fik lige pludselig stor betydning for begge hold. Rødovre har stort set hentet alle deres point på hjemmebane i denne sæson. Så i egen ”hule” er de en svær nød at knække. Omvendt har Høgene sejret over Tyrene i deres seneste fem opgør. Så favoritværdigheden lå absolut hos vendelboerne. Højst overraskende – og sikkert til stor begejstring for spillere, trænerstab og fans – var Mads Larsen og Alexander Bumagin at finde i startopstillingen igen. Begge skulle til at genfinde kampformen og bygge stille og roligt på. Fantastisk at have dem i skøjterne igen. Desværre for White Hawks måtte de undvære topscore Lucas Andersen.

Kampens dommerkvartet: Jens Christian Gregersen, Thomas Buchardt Andersen, Simon Møllgaard og Michael Rohrberg

Første periode

Rødovre jagtede uden tvivl et hurtigt mål og man fik færden af, at aftens kamp kunne blive en svær opgave for White Hawks. Allerede et minut inde i perioden, fik Rødovres Brady Vail en stor chance foran White Hawks målet, men Mathias Seldrup reddede. At der var meget på spil for begge hold kunne ses inde på isen. For efter 2.38 minutter var der action i den anden ende, hvor White Hawks kaptajn Jesper Jensen, blev hægtet lige før han skulle til at afslutte, og det takserede kampens hoveddommer til korrekt straffeslag til Frederikshavn. Det blev eksekveret af Jesper Jensen, der dog brændte. God start af begge hold og det lovede godt for resten af kampen. Begge hold virkede angrebsivrige og betydningen af det første mål spillede sikkert ind hos begge mandskaber. Efter en tempofyldt start fra begge hold, kom der lidt mere ro på tingene mod slutningen af perioden. Rødovre var dog mest på pucken men de blev aldrig rigtig farlige. White Hawks havde godt styr på tingene og lod sig på ingen måde stresse af, at Rødovre var meget i puckbesiddelse. De store chancer var der heller ikke mange af. Bedste forsøg tilfaldt vel tilbagevendte Alexander Bumagin, der nok skulle have afsluttet i stedet for at søge pasningen. Med under to minutter igen af perioden kom Frederikshavn i undertal, da Sebastian Brinkmann måtte ud i 2 min. for en lille Tripping. Rødovre formåede dog ikke at udnytte overtallet og begge hold kunne skøjte til pause uden scoringer.

Anden periode

I første periode startede hjemmeholdet bedst men Frederikshavn fik arbejdet sig godt ind i kampen, som perioden skred frem, og fik spillet sig frem til flere gode muligheder. Dette momentum ville Pasanen og co. sikkert gerne holde fast i, og derfor var det en tåbelig udvisning Mads Faldborg Iversen lavede på hjemmeholdets Jonathan Brinkmann i tiden 21.32. En ganske ufarlig situation og lidt unødvendigt at give Rødovre den gave allerede fra periodens start af. Jonathan Brinkmann, der i øvrigt er storebror til Frederikshavns Sebastian Brinkmann. Heldigvis klarede gæsternes Boxplay endnu engang frisag, hvilket er set mange gange før i denne sæson. Ganske enkelt suverænt Boxplay-statistik af gæsterne. Rødovre sad på spillet nu, og gæsterne havde svært ved at få gang i deres pasningsspil og få etableret sig i Rødovres zone. I tiden 27.50 fik Frederikshavns Niklas Pavel, lidt uheldigt, smidt pucken ud over banden fra egen zone af. Dette koster en 2 min. udvisning for Delaying the game og Rødovre kunne starte på deres tredje Powerplay i kampen. Med ca. fem minutter igen fik hjemmeholdets Brady Vail snydt Frederikshavns defensiv på Blueline og han fik hans anden store chance i kampen – og for anden gang reddede Seldrup Brady Vails chance. Bedst som man troede stillingen 0-0 holdte perioden ud, fik hjemmepublikummet noget at juble over. En sjusket fejl af den ellers så bundsolide Eemeli Räsänen i egen zone, gav en stor chance til Rødovres Brady Vail (uass.), som endelig kunne se sin chance blive omsat til mål og 1-0 til Rødovre. Måske ikke helt ufortjent efter skudstatistik og puckbesiddelse, der helt klart var i hjemmeholdets favør. Rødovre lukkede anden periode med endnu en stor chance. På en baghåndspasning fra egen zone af, fandt Niklas Carlsen en helt fri Maxim Popovic i neutral zone, som skøjtede fra begge frederikshavner backer og Mathias Seldrup måtte endnu engang hive en god redning op af hatten. I den anden ende havde Seldrups kollega John Muse ikke haft det vilde at se til. En noget ukoncentreret periode fra gæsterne af. Mon ikke der var noget der skulle tales igennem i pausen.

Tredje periode

Modsat de to forrige perioder, så fik Rødovres keeper John Muse noget mere at se til allerede fra start af. Gæsterne kom ud med en stærkt udtryk og sad fuldstændig på spillet de første fem minutter af tredje periode. White Hawks jagtede det udlignende mål og de fik skabt flere gode muligheder for at bringe sig på tavlen. Men, som det så ofte sker, når man lægger et tungt tryk på modstanderne og har alle mand med fremme, så efterlader det noget plads til at slå kontra. Det var netop hvad hjemmeholdet gjorde. I tiden 46.59 stak Oliver Kjær nemlig afsted med Johan Lundgren og med et fikst lille håndledsskud passerede han en eller velspillede Mathias Seldrup i White Hawks målet. Stik imod spil og chancer. Nu var det virkelig op ad bakke for gæsterne og man fornemmede, at der skulle et hurtigt mål til for Høgene, for at bevare troen på point i Rødovre Centrum Arena denne fredag aften. Halvvejs i perioden var det stadig Frederikshavn, der var mest i puckbesiddelse men Rødovre forsvarede sig godt. Med fem minutter igen havde gæsternes Mark McNeill en stor chance foran Rødovre målet, og denne gang var det John Muses’ tur til at hive en klasseredning frem. Tæt på en reducering til Frederikshavn. Rigtig godt spil af gæsterne. Med tre minutter skøjtede Seldrup ud og Frederikshavn spillede 6 mod 5 i de sidste minutter af tredje periode. Rødovre stod kompakt og fik blokeret de mange afslutninger fra gæsterne af. På trods af det massive pres fra White Hawks holdt Rødovre stand2, og fik tilmed udbygget føringen og lukket kampen definitivt til stillingen 3-0 i tomt mål. En fuldt fortjent Rødovre sejre og de havde vel retfærdighedsvis også mere brug for pointene end Frederikshavn.

Næste kamp for Frederikshavn White Hawks er tirsdag d.30.11. kl.19.00 ude mod Rungsted Seier Capital

Målscore Rødovre Mighty Bulls: 1-0 Brady Vail (uass.) 2-0 Oliver Kjær (ass. Johan Lundgren) 3-0 Brendan Harms (ass. Marco Illemann)

Udvisninger Frederikshavn White Hawks: 3 x 2

Udvisninger Rødovre Mighty Bulls: 1 x 2

Tilskuere: 792


White Hawks gør klar til dobbeltopgør mod Rungsted Kan White Hawks holde fast i formen mod Rødovre?